Vintercup 21/22 - tilmeldingen er åben

01-09-2021

 

Så er tilmeldingen til Vintercup sæson 21/22 åben - du og din makker kan tilmelde jer på www.vintercup.dk 

 

 

 

 

Så er der nyt fra Vintercup udvalget, om den kommende sæson 21/22. Udvalget skriver:

 

"Den kommende vintercup sæson står for døren, og vi glæder os i udvalget til at komme i gang igen efter en lang pause.

Første afdeling arrangeres af Fredericia Triatlon Team søndag den 7. november, og der åbnes for tilmelding til sæson 2021/22 den 1. september efter først til mølle-princip. Der er åben for ordinær tilmelding indtil første søndag før første afdeling. Se nærmere på www.VinterCup.dk, herunder vejledning for tilmelding.

Man kan i år vælge et fast holdnummer, som holdet kan bruge i den kommende sæson og i efterfølgende sæsoner. Begge deltagere skal være medlem af en af de godkendte klubber for at sikre, at vi også fremover har klubber, som vil arrangere.

Det kniber desværre med økonomien, som man kan se på VinterCup.dk under ”Om VinterCup” og ”Økonomi”. Udvalgets målsætning er, over de kommende sæsoner, at oparbejde en saldo på 100.000,-kr ved udgang sæson.

Udvalget har på den baggrund besluttet at fastholde deltagergebyr, men også at der i den kommende sæson ikke bliver erindringsgave eller et fysisk holdnummer. Udvalget evaluerer efter sæson og beslutter herefter, hvad der skal ske i den efterfølgende sæson.

COVID-19 situationen ser ud til at være under kontrol, vi er mange som er færdig vaccinerede og udvalget vurderer, at VinterCup vil kunne gennemføres i år.

Såfremt det mod forventning bliver nødvendigt at aflyse én eller flere afdelinger, så vil udvalget søge at kompensere ifm. tilmelding til sæson 2022/23. De arrangerende klubber vil ret hurtigt efter tilmelding til sæson 2021/22 skulle indgå økonomiske forpligtigelser til f.eks. halleje og det vil derfor ikke være muligt at yde fuld kompensation. Udvalget håber på forståelse for, at dette må være en forudsætning for årets tilmelding.

De enkelte afdelinger vil selvfølgelig blive afholdt iht. de enhver tid gældende anbefalinger fra vore myndighederne.

Man er velkommen med konstruktive forslag / kommentarer, f.eks. på FB, på mail til info@vintercup.dk, eller ved henvendelse til udvalget på selve løbsdagen (der sidder repræsentanter i sekretariatet).

På vegne af udvalget og med venlig hilsen

Jesper P"