Brugerundersøgelse

06-11-2025

Du modtager snart en e-mail fra Videncenter for Folkeoplysning


 

 

Kære medlem af Baghjulet.

Du modtager snart en e-mail fra Videncenter for Folkeoplysning

Vi har i bestyrelsen modtaget en henvendelse fra forsker Allan Ørskov Boserup på SDU. De er i gang med 
projektet Foreningers udvikling og betydning i Danmark, som udføres af Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet (SDU) i samarbejde med Videncenter for Folkeoplysning.

De spørger om de må få navn og e-mail på alle Baghjulets medlemmer til deres projekt. De vil så i løbet af november sende os alle et spørgeskema som de håber vi hver især vil besvare.

Formålet med undersøgelsen er at bidrage med en viden, som skal skabe de bedst mulige vilkår
for foreninger i Danmark. Vores input kan være med til at kvalificere jeres og andre foreningers indsatser for at engagere medlemmer, eksempelvis i frivilligt arbejde.

Som tak for vores bidrag vil de udarbejde en rapport baseret på vores besvarelserne og vi kan dermes få indsigt i vores forening, herunder jeres opfattelse af Baghjulet.

Det har vi vendt i bestyrelsen på vort møde mandag den 3. november og vi blev enige om at sige ja tak til deltagelse. Det gjorde vi dels for at bakke op om projekter, men primært fordi vi håber at vi kan få nogle gode input som kan bruges fremadrettet.

Nogle af jer husker måske at vi for et par år siden gennemførte en interne spørgeskema undersøgelse, som vi efterfølgende har haft glæde af i bestyrelsen og som vi fremlagde på årets generalforsamling. Vi håber det samme her.

Konkret vil der være tale om en elektronisk spørgeskemaundersøgelse, hvor de beder os alle besvare et spørgeskema. 

Må man så det i forhold til GDPR?
Ja det må forskningsinstitutioner som SDU godt. De har lovhjemmel til at bruge navne og tilhørende e-mails når de anvendes til et anerkendt videnskabeligt formål, og at forskningsinstitutionen oplyser medlemmerne om indsamlingen. Og det gør vi netop hermed. I det samlede projekt behandles alle de indsamlede data fortroligt, og resultaterne anonymiseres, så hverken enkeltpersoner eller Baghjulet kan identificeres.

I kan selvfølgelig vælge ikke at besvare spørgeskemaet og så sker der jo ikke mere. For at udarbejde den rapport, som de lover os til gengæld, er det dog en forudsætning, at der kommer tilstrækkeligt med besvarelser.

Vi vil derfor opfordre jer til at hjælpe projektet og Baghjulet ved at besvare spørgeskemaet.
 

 

Mange hilsner Bestyrelsen i Baghjulet


Støt dem, der støtter Baghjulet

10