Sydhavs gravel 10.-12. juni med base i Svendborg. Skal du med?
Vil du med på en uforglemmelig gravel tur i skønt terræn og godt selskab - så er muligheden der nu.
Over 3 dage vil vi besøge Langeland, Ærø og Tåsinge eller området nord for Svendborg. Vi kommer til at cykle mellem 60 og 100 km pr dag i gruppe C/D tempo. Vi laver kaffestop og finder frokost undervejs. Vi undersøger om vi kan holde en grillaften på vandrehjemmet en aften, ellers spiser vi ude. De endelige ruter besluttes og sendes ud senere.
Vi har booket 7 dobbeltværelser på Svendborg Vandrehjem fra den 10 juni til og med den 12 juni.
Vores cykler kan låses inde på vandrehjemmet. Der er plads til 14 personer i 7 dobbeltværelser.
Prisen pr. person pr. døgn er 445 kr. med sengelinned, håndklæder og morgenmad. Vi kører i egne biler - på tilmelding skriver du om du kan køre.
Deadline for tilmelding er den 3. marts kl 12.00.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jens Pasgaard på 40264470 eller Keld Andersen på 30505317.
Hilsen
Jens & Keld.