Harzen

04-03-2024

Harzen MTB 2024 - 5.-8. september (uge 36)


 

Harzen MTB – 2024.

Som vi plejer, arrangerer klubben igen en MTB-tur til Harzen, I år skal vi bo i Braunlage lige midt i nationalparken, med de største bjerge lige rundt om os. Der er reserveret 25 pladser,   7 enkeltværelser og 9 dobbelt, som fyldes efter først til mølle-princippet.

Det bliver i år fra 5.-8. september i uge 36.

Transporten derned foregår i privatbiler. Vi henstiller til så vidt muligt at fylde bilerne, med 3-4 personer pr. bil. Vi skal til Ahorn Hotel Braunlage Am Pfaffensteig 1, 38700 Braunlage.

MTB ruterne starter fra hotellet og vi skal derfor ikke køre bil, før søndag når vi kører hjemad igen. Vi har værelserne fra torsdag kl. 15 til søndag kl. 11 😊

GPS ruterne låner vi fra Kolding MTB, Varde Cykelklub og Cykelbasserne, og udvælger de bedste, der samtidigt passer til deltagernes niveau.  

 

Klubturen til Ahorn Hotel Braunlage

https://www.ahorn-hotels.de/hotel/ahorn-harz-hotel-braunlage/

Der er booket plads til 25 personer, 9 dobbelt og 7 enkeltværelser, så overvej ikke for længe om du skal med.  

 

Husk at få trænet

Husk at få trænet forud for turstart, ligesom du selvfølgelig møder med en frisk serviceret cykel, der også er testet og helt klar til de 3 dages strabadser!

Turen er en social tur, hvor vi om morgenen opdeler os i 3-4 grupper. Der er IKKE udpeget en turleder i grupperne. Om gruppen vælger at følge tur forslaget, eller vælger en anden rute, er helt op til gruppen selv. Vi hjælpes naturligvis altid ad, med at komme rundt på ruten! Vi vil t planlægger efter at grupperne mødes til frokost. Her vil det være muligt at skifte gruppe, eller eventuelt lave en ny gruppe. Gruppen sørger selvfølgelig for alle kommer helt hjem og har en god oplevelse! – Sådan som Baghjulet jo altid kører.

 

6 timers MTB om dagen

Du skal regne med at cykle ca. 6 timer pr. dag i et meget kuperet terræn. Det er rigtige bjerge i Harzen, og vi skal altså både op og ned ad en del af dem. For din egen skyld, men især også for kammeraterne i gruppen, skal du venligst sørge for at møde op i god form. Der er næsten altid mulighed for at køre uden om, de sværeste passager, og undervejs aftaler grupperne selv, hvordan de vil gøre dette.

Når dagens cykeltur er vel overstået, foregår resten af tiden i en afslappet atmosfære, hvor nogle nok nyder den gode lokale "Weissbier” eller en god kop ”Schönes kaffee & Kuchen”, og der fortælles røverhistorier om hvad der er foregået på dagens tur.

Eller vi kan mødes i hotellets svømmebassiner (så husk badetøj)

Der har efterhånden udviklet sig en lille tradition for, at nogle ankommer så tidligt, så det er muligt at cykle en tur torsdag eftermiddag. (Vi har værelset fra kl. 15). For de der har mulighed herfor, beder vi på tilmeldingsformularen om at angive dette.

Afgang: torsdag d. 5. september, med ankomst til Braunlage i løbet af dagen/aftenen (der er inkluderet aftensmad på hotellet torsdag aften).
Hjemkomst: søndag d.8. september i løbet af aftenen.

Ture: Vi cykler altså en lang tur fredag og lørdag, og en kortere søndag formiddag.

 

MAX deltagerantal 25 personer – efter først til mølle

Du tilmelder dig, samt betaler, via klubbens hjemmeside, hvor du samtidig skal svare på nogle praktiske spørgsmål.

Vi kan i år tilbyde Harzen MTB turen til:

Dobbeltværelse            kr. 2050,- pr. deltager.
Enkeltværelse               kr. 3050,- pr. deltager.

Hvis vi er flere end 10 deltagere, ansøger vi samlet om klubtilskuddet på kr. 300,-pr. deltager, til socialt fremmende indhold.

Tilmelding er åben til fredag d. 31/5-2024       

Bemærk venligst at tilmelding er bindende! Såfremt du er forhindret i at deltage, er det eget ansvar evt. at afhænde billetten. Forvent ikke noget refunderes.

Har du behov for yderligere information, så kontakt Inge, Henrik fra udvalget. Du kan jo også altid høre hvad andre, der har deltaget de foregående år, evt. kan oplyse om praktisk info.

I august vil de tilmeldte få tilsendt mails med den sidste information, indeholdende køreliste, værelsesliste samt ruterne som GPX fil til din Garmin.

Ses vi i Harzen? - Det håber vi naturligvis!

 

Vh. Harzen udvalget

Inge D. -  Henrik S.P.


Støt dem, der støtter Baghjulet