Champagneturen 2016

Udgivet 31-12-2016, tags: Champagneturen | Nytår |

Henimod 70 Baghjulere ønskede i dag hinanden GODT NYTÅR til den traditionelle Champagnetur - som iøvrigt kørtes for 10. gang i klubbens historie.

Tak til bestyrelse og hjælpere for et dejligt arrangement, med boblevand og kransekage.

Godt nytår til alle og på gensyn i 2017.

godtnytaar2016

Lidt historie:

champagnetur historiskDen første Champagnetur i Baghjulet fandt sted nytårsaftensdag 2006. Turen startede på pladsen ved den Gl. Lillebæltbro. Ca. 30 Baghjulere deltog og alle cyklede i samlet flok til Trelde Næs, hvor Champagnen og kransekagen blev nydt ved et udendørs "depot". Her ønskede Baghjulerne hinanden godt nytår - et nyt år (2007) der ivørigt markede Baghjulets 25 års jubilæum.

Champagneturene gik mod Trelde Næs de næste 4 nytårsaftensdage, indtil vi kom til isvintrene (2010), hvor vi bogstaveligt talt frøs røven af og lå med halsbetændelse nytårsaften. Pga. lige rigeligt med isterninger i Champagnen, lagde vi derefter champagne-ruterne således, at vi kunne slutte og servere Champagne og kransekage i (vores dengang) nyindrettede - og lune lokaler-  i klubhuset på Hyllehøj -  senere på Naturcentret.

Champagneturene er blevet en fast og festlig tradition, hvor vi både får en god cykeltur og får lejlighed til at ønske hinanden et godt nytår og takke for året der gik. 

Herunder, et gensyn med Kenneth Dini's film fra Champagneturen 2011, hvor af tydeligt fremgår, at Hyllehøj-lokalerne allerede dengang var blevet alt for små til os.

Støt dem, der støtter Baghjulet