En sommerkonkurrence

Udgivet 07-07-2016, tags: sommerferiebilleder |

Vi har trukket en heldig vinder blandt de rigtige svar i sommerkonkurrencen.

Ikke mange gættede, at Rene Bech Andersen rent faktisk har cyklet 4000 km fra påske og frem til i dag, hvor turen går til Paris.

Det rigtige svar var altså "B - ca. 4000 km".

Den heldige vinder blev Jesper Poulsen, som har fået direkte besked. Der er en lækker Baghjuls-buff på vej til Jesper.

Tillykke!

 

 

Dette sommerferiebillede er ikke blåt, men gult. Om ganske få dage drager et af vores bestyrelsesmedlemmer - Rene Bech Andersen - nemlig af sted til Paris, sammen med Team Rynkeby Odense, som han deltager pp som repræsentant for sin arbejdsplads.

Mange Baghjulere har allerede taget den 1200 kilometer lange cykeltur til Paris, sammen med andre hold (og gør det iøvrigt også i år). Det er uvist, hvor mange Baghjulere, der ud over Rene har deltaget på netop Team Rynkeby's charity hold.

I arkiverne ses dog, at det var en Baghjuler, der i sin tid var med til at starte holdet op. I 2004 efterlyste Baghjuler Kurt Jørgensen nemlig klubkammerater på baghjulet.dk, der ville med på "Team Rynke" - et nystartet hold, der skulle køre turen for 3. gang. De samlede ind til børnecancerfonden.

Hvem havde dengang drømt om, at holdet 11 år senere (i 2015) skulle indsamle hele 48 mio. kr. til kampen mod børnekræft.

tilparisforbornecancerfonden

Dengang deltog 10 personer.

billede denvej stort

Det er unægteligt vokset lidt siden.

Når Team Rynkeby drager af sted for 15. gang i år er det med 1.600 cykelryttere fordelt på 38 lokale hold fra fem lande. Her i blandt altså Rene fra Baghjulets bestyrelse. 

renetilparis

Vi ønsker Rene- og alle de andre - en rigtig god tur med en lille sommerkonkurrence.

Hvor mange kilometer tror du Rene har trænet fra påsken i år og frem til afgang mod Paris på lørdag? Er det:

A. Ca. 1.250 km
B. Ca. 4.000 km
C. Ca. 2.500 km

Send dit svar til webmaster@baghjulet.dk inden lørdag, den 9. juli kl. 23.55. Vi trækker lod blandt de rigtige svar om en lille overraskelse fra tøjbutikken. 

God tur til Paris til Rene ... og alle de andre.

Støt dem, der støtter Baghjulet