Det er med stor sorg, at vi modtog meddelelsen, om vores klubkammerats alt for tidlige død.
Ib var medlem af Baghjulet i måske hen ved 20 år og han var vennernes ven. En rigtig kammerat, man kunne stole på. Baghjuler i bedste forstand - hjælpsom og imødekommende i enhver henseende.
Hvem husker ikke Ib ligge nede bagerst i gruppen, for at hjælpe nye deltagere godt med rundt?
Eller de mange Hærvejsture, hvor Ib var fast deltager, og hvor der udviklede sig den joke, at ”Ib har altid fødselsdag på Hærvejsturen”. Selvfølgelig sang vi fødselsdagssang for ham – hver gang. Uanset datoen.
Ib var sej på sin cykel. Han deltog på turene Nordkap-Lillebælt og senere igen på Gibraltar-Lillebælt. Han bidrog til klubbladet med historier og beretninger. Han kørte vintercup og var med på Mallorca mange gange. Til 24-timers løbet havde han sin faste plads i medhjælpertrøjen, ved vendepunktet i Grønnemose.
Mange gode minder fra cykelture dukker op i erindringen. Jeg husker især én Mallorca-tur, hvor Ib viste sin store medmenneskelige egenskaber (på vej op af Hullet) ved at hjælpe sine lidende kammarater. Han kom simpelthen med den idé, at vi skulle synge en glad melodi - og sandt nok! Så begyndte hjulene at rulle meget lettere.
Det var ikke nogen tilfældighed at Ib flere år i træk fik pokalen for godt kammeratskab.
Vi vil savne dig Ib. Også fra de mange cykelture rundt på Vestfyn og specielt fra din hjemmebane i Tanderup. Her havde du en anekdote at fortælle om næsten et hvert hus vi cyklede forbi. Din berøringsflade var stor.
Tak for dine mange fortællinger. De bidrog til at gøre livet rigere.
Æret være Ibs minde.
Carl Ove
