Claus fly var tovholder påen Baghjulstur til Odense Cykelbane den 29. november. Knap 20 ryttere tog afsted mod Odense søndag morgen, og efter en kort instruktion med tips og tricks, var vi klar til at prøve kræfter med underlaget af træ.
Banen har på de stejleste steder en hældning på op til 43 grader. Det er stejlt - endda meget stejlt.
Så der skulle godt med fart på for at hænge fast og ikke skride af banen.
De støste udfordringer var manglende friløb og ikke at kunne bremse. Farten reguleres ved at køre op eller ned i banen. Det er faktist ret effektivt.
Banen stod til vores rådighed i 90 minutter med to instruktører, og alle klarede det fint. Vi lavede forskellige øvelser med rulleskift og sprint. Turen sluttede vi med tempokørsel og omgange på tid.
Stor tak til Claus for et fint arrangement. Det kan varmt anbefales og er bestemt ikke sidste gang jeg har været på cykelbanen i odense.
Se flere billeder i arkivet her.
Vi ses derude
/ Ole