Onsdag formiddag bød ikke på den mest fantastiske vejudsigt. Så for mit vedkommende handlede det ikke om, hvor vidt jeg skulle ta' MTB'en eller gå med på vandretur med Carl Ove, men derimod om jeg skulle cykle til Naturcentret eller ta' bilen. Der var bare lige det, at til de tidligere Cykel-juls-arrangementer har der ikke manglet noget, og da slet ikke snaps.
Så jeg tog cyklen...
Nu var det så sådan, at ikke nok med, at det regnede, det blæste også som bare f...., og dermed var jeg kommet for sent afsted, (HMA i en nøddeskal). Vandregruppen havde forladt Naturcentret, og det tog kun en time at finde dem!
Efter nogen tid i skoven med fotografering af dådyr, visne, våde blade og bregner, mødte jeg en lille, meget lille gruppe på cykel ført an af Karlo. Der var vist nok en lille gruppe mere et sted.
Oppe ved Hindgavl mark var der slåskamp mellem to då-hjorte. Det lyder af noget.
Det kunne dog ikke overdøve en temmelig stor flok gående, (Baghjulere), et par hundrede meter inde i skoven. Jeg nåede dem oppe i Hindsgavlparken, og da solen lidt efter brød igennem de grå skyer, kunne det jo ikke være bedre.
I Naturcentret stod resten af Dagholdsudvalget (Ellen Marie, Karin, Flemming og Børge) klar med julefokost til 75 deltagere. Flemming råbede for mig, at de havde været på nippet til at skulle invitere os alle hjem i stuen. Kommunen frygtede, at de store vinduespartier ikke kunne modstå den kraftige vind. Ikke helt trygt, at man bygger noget så ustabilt. Men Flemming valgte, at vi bare måtte satse på, at det holdt.
Da alle havde fået øl/vand i glassene, mindede Flemming os om, at vi skulle huske at leve i nuet, (det var nok også det bedste, hvis hele glasfacaden blæste ind over os!), og læste Piet Heins digt op for os.
At leve i nuet er livets teknik -
og alle folk gør deres bedste,
men halvdelen vælger det nu, som gik,
og halvdelen vælger det næste.
Og det forrige nu og det kommende nu
blir aldrig i livet presente
og alle folks levetid gør sægu
med bare at mindes og vente.
For det nu, som er gået, er altid forbi,
og det næste blir aldrig det rette.
Nå, sørg for, at nuet, du lever i,
engang for altid er dette.
Derefter var der
Og så var der lotteri med mere eller mindre heldigt udfald for nogle af deltagerne. Men mange gode præmier.
Bagefter sang vi Dagholdets egen julesang.
Stemningen under hele arrangementet var høj, og blev bestemt ikke mindre af Orlas lille indlæg. Jeg tror godt, jeg kan sige, at vi alle havde en rigtig god dag, og der bestemt er genvalg til hele udvalget. De går det godt.
PS. Der var altså overhovedet ingen fare med de vinduer, det blæste jo stort set ikke mere. Se alle billederne her
