Alsace 2014

Udgivet 15-09-2014, tags: Alsace | Gruppe-F | Udlandsture |

En stor tak fra alle deltagere til Børge og Arne for en mægtig god tur. Vi må sige at alt var tilrettelagt perfekt.

alsace 14 lordag arneborge

Torsdag gik cykelturen for A-gruppen til Koenigsburg - en skrap stigning op til borgen ca. 1000 hm. De kom derfor ca. 1/2 time for sent til vores fællesspisning, men nåde det. Vi andre havde opgivet på forhånd, og cyklede lidt rundt i området.

Samme dag var vi nemlig ude at spise alle sammen i Ostheim. Børge havde sørget for at det blev bestilt bord til alle 38. Fælles hyggelig spisning med 3 retters menu, og dertil vin fra området.

alsace 14 lordag sidstedag

Efter fælles spisning var vi til vinsmagning hos Sipp Mack i Hunawihr med rundsvisning og mulighed for at købe vin med hjem.

En rigtig god dag.

I dag - fredag kørte nogle af A-drengene - en lille gruppe på 5 personer - til Petit Ballon -efter sigende mere krævende end Grand Ballon. Knud tog turen til Petit Ballon på MTB. Der var nogle frafaldne, der kun tog en halv Ballon sammen med Per Allan - også en gruppe på 5. Knud Erk løb i stedet en kvart maraton som opvarmning til en halv maraton på søndag i nærheden af Hamborg.

Søren lavede en tur på vinruten gennem de små byer, Kientzheim, Riquewihr, m.fl. langs foden af bjergene til Ribeauville - Bergheim, og hjem ad en flad cykelrute gennem vinmarkerne. Vi fik rigtig set de små hyggelige, maleriske byer, som deltagerne var meget glade for. Vi var 9 i gruppen.

F'erne m.fl. cyklede deres rute sammen med Ivan som turleder til en lille hyggelig vinby, og derefter en lækker frokost i Colmar og sigtseeing.

Søren Hviid

 

alsace 14 onsdag1Onsdag, den 17. september

I dag har vi haft en flot tur til Grand Ballon.

Flemming og Ellen Marie gjorde det muligt for 15 små cyklister at få en pragtfuld naturoplevelse. 

Vi kørte i bil til "Col de la Schlucht" og cyklede derfra via Route de Crete til Grand Ballon - ca. 30 km.

Efter frokosten vandrede vi til toppen, hvor billedet er taget ved mindesmærket over "De blå Djævle" - modstandsbevægelsen fra 1. verdenskrig.

På toppen mødte vi de friske drenge, som cyklede hele vejen til toppen - 111 km og 1725 højdem.

En lille gruppe cyklede til et par vinbyer i nærheden - mens Dankortgruppen hyggede sig i Colmar.

Herunder et glimt fra Gruppe F's frokost - de går ikke ned på energien.

Hilsen Ellen Marie og Grethe 

 

 

alsace 14 onsdag2

 

Tirsdag, den 16. september

Hermed en lille beretning fra dag 2 i Alsace.

alsace 14 tirsdag2

De fleste grupper kørte i dag Rhinturen ud gennem majsen - meget flad tur - 95 km og knap 200 hm i alt. Blåt vejr og blå invassion.

alsace 14 tirsdag1

Mellemgruppen blev i dag delt i 2 grupper, så vi blev 4 grupper - lad os kalde dem gruppe A, B, C og D. A'erne kørte - siger de - 35 km/t med skiltespurt. Det medførte, at vinderen af en skiltespurt - Jørgen Rasmussen - kørt lige over en brostenschikane med punktering til følge.

Ruten var lagt, så vi også kom ud på nogle grusstier m.v. - men det gik.

Stig i gruppe C kom ud for "dobbelt knald", da han kørte over noget jern skjult i midterrabatten, så begge dæk punkterede. Vi spise lidt forskellige steder. Gruppe B fik en 3-retters menu på "Auberge sur Moulin" - en afsides beliggende kro midt ude i ingenting - men den kan stærkt anbefales.

 

Hilsen Søren

 

Mandag, den 15. september

Så er vi i fuld gang på cyklerne her i Alsace.

Turen herned gik planmæssigt. Alle kom godt herned - på trods af at nogle af bilerne kørte ind i kø på motorvejen. Andre slap uden nævneværdige problemer. Alle var herned før kl. 19 - spisetid..

Turens første dag mandag gik for hovedparten af deltagerne til Kaysersberg. Alle havde en dejlig tur med godt vejr - lidt sol og lidt skyer. Vi havde en 6 km opstigning først til toppen - 5-8 % stigning, og derefter en dejlig nedtur til byen Kaysersberg, hvor vi spiste frokost.

alsace 14 mandag1

Vi var 2 grupper der kørte denne tur. Arne Aagaard var turleder på den første med 25+ ryttere med bl. Carl Ove, der efter turen kunne berette om sit knald på vej ned fra en af vinbyerne. Pludselig siger det " bang" og bagdækket er røg af følgen, og det viste sig senere at slangen havde en lang revne p å20 cm. Men heldigvis hjalp cykelvenner med at få det ordnet så der kunne køres videre.

Det skal indskydes at Ivans gruppe F lige havde fortalt at de kom forbi en vinmark, hvor der gik nogle piger af anden etnisk oprindelse, der meget udfordrende klædt på , og gruppen spekulerede på hvad de gjorde i vinmarkerne. De konkluderede, at de simpelthen betjente de mandige vinplukkere i siestaen, og sammenholdt med den historie blev der meget morskab ud af Carl Oves "knald".

 

alsace vinmarker

Hilsen Søren Hviid og gruppe +25

   

alsace-sorenskort

 

Støt dem, der støtter Baghjulet