Grand Prix Vejle Ådal

Udgivet 15-09-2014, tags: Løbsberetninger |

af Jørgen Rosgaard

Ohøj derude.

Jeg drømte i nat, at jeg lavede et cykelløb her i Middelfart. Et VINTAGE LØB! Det er måske noget mærligt noget at drømme - men her skal I høre hvorfor.

I weekenden var jeg og min søn Tommy til Grand Prix Vejle Ådal - et Vintage Cykelløb og det var en fantastisk oplevelse og som at gå tilbage til ens ungdomstid.

vintagelob

Et vintage-cykelløb, er et cykelløb, hvor tiden så at sige, er skruet tilbage. 

vintagelob2

Rytterne der stiller til start, stiller op på vintage eller retro-cykler, fra en anden tidsalder. Nogle stiller til start på sin 1990?er eller 1980?er-racer. Nogle på 1970'er raceren, mens andre har fundet den helt gamle cykel fra 1950'erne frem. En del ryttere går også meget ud af, at finde cykeltøj, der passer til den tidsperiode, som cykler repræsenterer. Er vintage-cykelløb er ikke et cykelløb, hvor der køres på tid. Det primære er, at komme ud samme med en masse andre vintage-cykelryttere, og mærke suset og stemningen.

Og jo ... nogle er gamle cykelryttere - og de har det som gamle cirkusheste, der pludselig lugter savsmuld - og så bliver der til sidst alligevel kørt med stram kæde.

Da Tommy og jeg bestemte os for at deltage i Grand Prix Vejle ødal, gik vi i gang med at lede efter en passende jerncykel. Tommy havde stadig sin gamle Colnago fra først i 90'ene stående. Den blev sat i stand. Jeg tiltuskede mig en passende model, som Finn Greve havde stående, mod et par tjenester til gengæld.

Starten pøGrand Prix Vejle ødal gik fra Bindeballe Gamle Købmand - så kulissen var lige som den skulle være.

vintagelob3

Desværre måtte jeg opgive at køre løbet (pga. dikkeværket, som driller), men jeg var der, jeg så Tommy køre og havde en fantastisk dag, hvor jeg mødte flere gamle bekendte - bla. Peter Meinert - knægten, som jeg i sin tid trænede og førte op til Dansk Mester i Juniorklassen. 

Arrangørerne havde gjort utroligt meget ud af det - en kunne berette om lignede løb sydpå, med helt op til 6000 deltagere på vintage og retro-cykler.

Så har du en gammel stål-cykel stående derhjemme bagerst i garagen, som du ikke har fået smidt ud - så pas godt på den. Sæt den i stand - alt tyder på du får mulighed for at deltage i Grand Prix Vejle ødal igen næste år.

vintagelob4

Du kan også fornøje dig med stemningsvideoen herunder:

 Læg bare mærke til det stemningsfulde lydbillede - det er da lige til at få søde drømme over.  

Støt dem, der støtter Baghjulet