Jeg er også medlem af en anden cykelklub: Audax Randonneurs Danemark. Vi cykler langt, og der er grundlæggende tale om 'klar-dig-selv'-cykling:
Man sørger selv for forplejning, ruterne er ikke afmærkede, grupper er noget der opstår, når folk følges ad (eller lader være) og der er ikke andre servicebiler, end dem du selv kan organisere, hvis noget går galt undervejs.
Klubbens aktiviteter er generelt rettet imod kvalifikation til det temmelig gamle og temmelig hårde løb Paris-Brest-Paris (P-B-P), som køres hvert fjerde år, næste gang i 2015. Kvalifikationsløbene består af såkaldte brevet'er, som findes som 2-3-4-600 km samt 1000 og 1200 km.
Da vi cyklede P-B-P i 2011 snakkede vi lidt om Rynkeby m.fl's ture til Paris. Det kunne være sjovt at køre den tur som et brevet, og sidste efterår var der så nogle, der havde taget bolden op og ville arrangere et 1000 km brevet mod Paris. Man havde taget fat i Dini Tours og arrangeret, at vi brugte deres ruter og de arrangerede hoteller samt transport af lidt bagage mellem hotellerne.
Brevet'er er selvfølgelig tidsbegrænsede, og til 1000 km har man 75 timer. Det ville betyde, at vi skulle bruge 4 dage i stedet for 8 dage på turen.
For at få tidsplanen til at gå op startede vi mandag kl 21 fra Haderslev kaserne, hvor vi havde fået lov til at parkere. Så kunne bilerne med garanti stå i fred. Målet var det 3. hotel på Dini's tur til Paris, så vores første etape var dermed på 433 km.
Vejret var fantastisk: En let medvind og temperaturen kom ikke under 18'C. Det er første gang jeg har prøvet at cykle igennem natten i bare arme.
Vi var 21 mand og 1 dame til start. Jeg kom af sted med de hurtigste, vi endte med at være en gruppe på 10 mand. Vi havde et par punkteringer og kørte også lidt forkert et par gange, så vi kørte faktisk ikke fra den næste gruppe. De grinte lidt hver gang vi kørte forbi hinanden.
Nordtyskland var virkelig øde om natten. Ruten var lagt af småveje, de fleste med asfalt, og når det så samtidig er nat er der bare HELT mørkt.
Første planlagte stop var ved færgen over Elben ved Gleckstadt efter 205 km. Vi havde ikke fundet vand påturen og havde dermed kørt dette stræk på 2 flasker. Ikke den bedste start. Og nej, kirkegårde er ikke ligesom i Danmark...
Det var egentlig mening vi skulle spise morgenmad ved følgebilen her kl 6:00, men vi ankom kl 4:30 og første førge gik kl 5:15, så vi ringede til Morten og Vibeke (Dini Tours forplejningshold. Red.) og aftalte at de måtte indhente os senere.
Syd for Elben blev der lidt mere kultiveret. Vi rullede stille og roligt kilometer ind og kom efter et bagerstop til nøste førge ved Weser (Sandstedt-Brake).
Her var der sket et uheld, hvor en indfødt cyklist var vøltet og havde slået hovedet. Vi blev der til ambulancen kom.
Følgebilen kom med samme færge som os og vi aftalte at de kørte frem og arrangerede morgenmad. Det 'langsommere' hold var på dette tidspunkt foran, vi skulle jo ikke alle stå og vente på ambulancen.
I Brake skulle vi stemple vores kontrolkort og fik samtidig lidt vand i flaskerne. Jeg vil gætte på at vi i løbet af dagen fik drukket mindst 8 liter...
Vi kom til hotellet i Bramsche tæt ved Osnabreck kl 17. Maden var for så vidt god nok, men doseringen passede slet ikke til langturscykelryttere. 3 kartofler fylder ikke meget. Nogle tog ud for at spise en pizza, men jeg havde et par boller i tasken og var derfor i min seng før 20:30, og jeg sov godt !
Op onsdag morgen kl 5, afgang kl 6. Der skulle køres 300 km i temmelig fladt terræn i Tyskland, Holland og Belgien.
Der var igen medvind, sol og varme.
Vores gruppe var i dag på 9 mand. De andre var ikke meget for at komme i gang her kl. meget tidligt, så jeg tog en føring på 32 km. Så måtte jeg jo have trukket nok den dag, og de andre holdt da også godt øje med at jeg ikke kom for meget i front resten af dagen...
Vi kørte ikke særlig meget forkert, så vi var ved hotellet i Lanaken når Maastricht kl 18:50. Der gør alligevel noget tid med at få købt mad og stemplet kontrolkort, cykelcomputeren viste 30 km/t i snit. Denne gang var der buffet, og vi fyldte tallerknerne ret mange gange. Til gengæld sov de fleste af os elendigt, der var virkelig varmt på værelserne.
Torsdag skulle der også køres 300 km med afgang kl 6, men denne gang var det igennem Ardennerne, så det ville blive en hårdere dag.
Vores hold, som i dag var på 8 mand startede ud med først at køre lidt forkert, derefter bruge 1 time på at forsøge at finde Le Mur de Huy (det lykkedes ikke !) og endelig blive trukket rundt af forvirrede GPS'er i Huy i en time. Vi var bl.a. oppe af samme bakke ud af byen (i forkert retning) 3 gange, så efter 8 timer havde vi stadig over 200 km tilbage. Vi havde også mistet 2 mand før Huy i noget træls havneanlæg med bomme, afspærringer og den slags, men så havde de da sluppet for at tosse rundt med os i Huy...
Jeg tog nu lidt ansvar og viste gruppen ud af Huy efter kort.
OK, vi kørte godt nok lidt forkert, men vi kom ud af byen og ind på ruten langs floden. De andre brokkede sig ikke...
Vores 75 timer ville udløbe til midnat, og med 200 bakkede kilometer tilbage kl 15 var vi ved at have pænt travlt, når der samtidig skulle navigeres af småveje og provianteres undervejs.
Vi havde igen kørt forkert efter GPS: 2-3 kilometer op af en rimeligt sej stigning i 100% forkert retning, og det blev derfor besluttet at vi herfra kørte efter kort og skilte.
Det fungerer, men man skal stoppe mange flere gange og lige checke, om kursen stadig er rigtig, men kursen og ruten var nu korrekt. Ruten gik nogle steder på ret store veje, som vi nok ville have valgt ikke at følge, hvis tiden havde været til det, men nu skulle vi fremad !
Målet var Soissons i Frankrig, og hotellet lå på den anden side af byen. Jeg guidede os ind til centrum og fandt min mobil frem, og så kørte vi de sidste ca. 3 km efter 'rigtig' GPS. Det fungerede som det skulle, men adressen på hotellet var bare en rundkørsel. Det er spændende at holde sådan et sted og ikke vide hvilken af de 4 afkørsler man skal vælge, når tiden er ved at løbe ud. Heldigvis var der en indfødt, der stoppede og spurgte hvad vi ledte efter.
I den slags situationer kan jeg sagtens snakke fransk !
Det endte med at vi var i mål kl 23:34 efter 332 km. Just in time !
Dini Tours overnattede på et andet hotel ved rundkørslen, og næste dag skulle vi så følges med dem ind til Paris.
Når man sætter 2 grupper sammen, som ikke kender hinanden er der en ting der er sikker: Alle træder lige lidt hårdere og ingen giver sig, så især på bakkerne var der fint tempo på i starten.
Per Blåsbjerg og Nikoline (guider hos Dini Tours. Red.) bestemte så, at de blå (Dini) skulle køre forrest og de røde (ARD) bagved, og så faldt der ro på tropperne.
Vi samlede alle grupper uden for Paris og fulgtes ca. 60 mand tværs gennem byen i samlet flok.
bl.a. kørte vi op ad Champs d'Elyssees og omkring triumfbuen på Place d'Etoile. Fin oplevelse, men en anelse hektisk !
Anne-Marie havde taget bussen til Paris på en såkaldt pererendetur, såvi havde en dejlig kæresteweekend.
Lørdag tog vi toget til Versailles, hvor vi brugte 6 timer i parken (og blev trætte!), og søndag tog vi op på Montmartre og spadserede hele vejen ned til centrum, hvor vi så afslutningen på touren.
Sjovt nok virker det hårdere at gå rundt i 2 dage i Paris end at cykle derned på 4 dage...
