Off Road Finnmark

Udgivet 29-07-2014, tags: Løbsberetninger | MTB | Udlandsture |

 Inge D. beretter fra Offroad Finnmark:

"Kl ca 3 i nat kom vi i mål, trætte men glade , vi har haft det super fint.

Det har været en fantastisk oplevelse. Jeg har trænet lange ture op til løbet, men det der virkelig slog mig ud var søvnmangel - gik total kold mellem 3 om natten og sidst på formiddagen. Ingen af de to depoter (Fjellstuer) vi kom til havde the eller cola, og man går altså ikke lige hen om hjørnet for at shoppe coffein holdige drikke .

De første 100 km gjorde vi meget for at lægge en plan for at passere floder og moser, for ikke at få våde tæer. Men fra da Jens på et tidspunkt kigger ud over en mose som på billedet (og dem var der RIGTIG mange af) og siger: "Inge - der er ingen plan", hvorefter han bærer cyklen og forcerer mosen mens han synker i til knæene, fra det øjeblik vadede vi igennem alt både mudder og floder.

Vi måtte konstatere at man ikke kan få skyttegravsfødder på 2 dage . For dem der har lyst til at høre mere om turen, vil der inden for nogle dage blive lagt en artikel på Baghjulet.dk - så vil jeg prøve at få lidt mere søvn nu.

Inge D"

offroadfinnmark jens

 

 "Så har Jens og jeg fået tanket pasta og cola - og er klar til starte... i SOLSKIN - det havde jeg ikke satset mine penge på ville ske. De har seedet os som nr 2 i Mix-klassen - de må have spist søm . Vi fik vores 10 seconds of fame da speakere på infomødet sagde, at det sejeste hold er dem der kommer sidst . Vi er SÅ klar til at tage på Adventure!

Inge D."

offroadfinnmark ingebang

 

"Så er det endelig torsdag - løbet starter kl 18. Det regner men vinden har heldigvis lagt sig lidt. Det har været hårdt for OFF700 teams i nat - der bliver brugt ord som tought og hæsligt....

Mine store overvejelser står nu på at vælge det rigtige fodtøj, der var et team der allerede efter de første 50 km måtte i PIT pga iskolde tæer, vi skal åbenbart meget tidligt krydse elve. Mine vinterstøvler er fantastiske, men bliver 5 kg tunge, når vandet løber ind i dem - de er desværre lige så gode til at holde vandet inde, som til at holde det ude.

De andre sko er åbne og lader vandet komme hurtigt ud, desværre ikke særlig varme. En deltager der måtte udgå pga defekt måtte trække cyklen 20 km til næste PIT kl 2 om natten i 5 graders kulde med isnende kold vind.... jeg tror jeg vælger de tunge men varme støvler.

offroadfinnmark ingesko

Vi er indkvarteret på en skole med særdeles gode forhold og Magna sørger for vi ikke mangler noget i fælleskøkkenet. Det er super hyggeligt at opholde sig sammen med andre deltagere. Der er ikke så mange, hvilket sammen med mange lokale frivillige hjælpere, gør løbet helt specielt

Inge D".

 

"Så fik Niels afleveret Jens og mig ved toget og vi er nu på vej til Finnmarken, nærmere bestemt Alta, for at deltage i www.Offroadfinnmark.no.

Det har været noget af et logistikarbejde at få de to enorme cykelkufferter med toget til Kastrup (uden pladsbillet ) men nu er de checket ind og vi håber at se både cykler og kufferter i god behold i aften.

Det bliver spændende at finde ud af hvor koldt der er.

Inge D."

offroadfinnmark afgang

 

Om kort tid går starten til Off Road Finnmark - et 300 eller 700 kilometer langt mountainbike etapeløb, der køres i Finland.

Jens og Inge kører sammen på et mix hold. Inge har lovet at sende opdageringer hjem til os. I mellemtiden kan du læse om dette udfordrende mountainbikeløb på www.offroadfinnmark.no.

offroadfinnmarkdallbang

Støt dem, der støtter Baghjulet