Bianchi Melfar 24 2014 er slut – det blev et supergodt arrangement, vi fik stablet op.
Hvert år, når løbet nærmer sig, begynder løbsledelsen at kalde på hjælpere. Jeg ved at det til tider er lidt hårdt, at få kradset alle hjælperne ind. Der bliver skrevet på hjemmesiden igen og igen og der bliver efterlyst hjælpere ved træningssamling eller via Facebook.
Det holder hårdt. Men I kommer!
Onsdag før løbet, mødte en stor flok medlemmer op og fik pakket deltagerposer – 1,2,3. Alle kontrolposterne blev besat og folk hyggede sig ude på posterne, med kaffekander og rigeligt kage. Både det kolde og det varme køkken, havde de hænder de skulle bruge. Vagtplanerne passede, folk kom som aftalt og gik med et "vi ses til næste år".
Det fungerede bare.
Det er også rigtig dejligt at se pårørende melde sig til at give en hånd, når de alligevel er der, for at heppe på deltagende familiemedlemmer. Sågar en deltager, sprang i hjælperblusen, da hun var færdig med at cykle sit 12 timers løb. Det er sejt!
Der var flere ny på posterne i år. Især Thomas Broe, som var ny pladsformand, trak et kæmpestort læs. På kompetent og behagelig vis styrede han tropperne og satte folk i sving. Der var store roser til Thomas alle steder fra.
Nikoline var chef på det kolde køkken og styrede slagets gang omkring indkøb, lager og logistik på professionel og ansvarlig vis. (Fødevarestyrelse – kom bare an!)
Pia og Jan Agers varme køkken får store roser fra alle sider. Deltagerne er begejstrede og vi solgte rekord mange medhjælperarmbånd (hvor familie/venner/tilskuere kan spise med hele døgnet). Det er blevet rigtig populært. Pia og Jan har sund og lækker mad, i stor variation hele døgnet. Jeg gætter på 550 mennesker (alle inklusive) blev bespist denne weekend.
Slagteren på Odensevej leverede de berømte grillede Baghjulspølser – og selvfølgelig var der lidt ekstra lækkert til personalet ude bagved – "gode ben" har vi nok af i Baghjulet. ;-)
De nærmeste naboer til løbet, havde fået en invitation til at kigge forbi. Det manglede da bare, nu da vi spærrede deres vej – og det var hyggeligt at se, at de takkede ja til buddet og kom og sad og hyggede sig med god mad og en hyggesnak.
Og så var det jo første år i år, at Løbsdirektør Leo Jensen ikke cyklede med. For flere år siden besluttede han nemlig, at hans 10. gang skulle blive den sidste.
Og hvordan føltes det så at "stå på sidelinjen" år 11, spurgte jeg ham? Det føltes godt, sagde Leo. "Det slog mig, hvor nemt alting gik og det er jo fordi alle hjælperne gjorde det rigtig godt".
Alle var glade.
Alle gjorde en kæmpe indsats og tog ansvar. Det hele klappede.
Til både hjælpere, løbsledelse, deltagere og tilskuere: Tak for en kanon god weekend!
Vi glæder os allerede til næste år.
Og så bliver det i øvrigt spændende at se, hvad løbet hedder til næste år. Vores kontrakt med hovedsponsor Bianchi udløber nu. Da vi pakkede ned ude i Hyllehøj, foreslog vi Leo Engelberg, at det kunne komme til at hedde "Slagteren på Odensevej Melfar 24".
Jeg er ikke sikker på, idéen faldt i god jord ;-)
