MTB tur til Taps Cykelcafé

Udgivet 27-03-2014, tags: MTB | venskab |

Endnu en gang og som ventet kunne det kun blive en god tur som Taps cykelcafé havde arrangeret. En tur blandt gode cykelkammerater fra Baghjulet og Taps cykelcafé.

Turen startede fra P-pladsen ved Taps skole i fint solskin, men for gr 2 fik det hurtigt en ende, efter 8 km begyndet det at regne og det blev tid til første punktering. Nogle fandt hurtigt i tørvejr i en carport imens den stakkels mand skiftede slange. Han lovede dog at næste gang blev det i solskin.

Turen forsatte over stok og sten, forbi en tåbelig parkeret bil som knap kunne passeres på cykel til næste punktering af selv sammen mand, dog som lovet i solskin. Resten af turen kørtes i solskin tilbage til p-pladsen hvor en velfortjent cykel vask fandt sted.

Taps cykelcafé var vært med en lækker 3 retters menu og sluttede af med kaffe og kage som blev indtaget i en lystig summen af glade mtb'er der snakkede om dagens tur.

Et enkelt uheld, Erling måtte tage hul på et par nye bukser, men er sikker på at tæjbutikken er behjælpelig med et par nye.

En stor tak til Taps cykelcafé for en fint arrangement, glæder os allerede til vi mødes igen i baghjulet.

taps

 

Støt dem, der støtter Baghjulet