For 5 år siden lavede Ole Hoffmann et MTB-O-natløb. Det var ikke nogen succes for mig. Lygten holdt ikke hele vejen, og ikke helt hjemmevandt i Hannerup forvildede jeg mig ind i tæt underskov og kunne næsten ikke få mig selv og min cykel med ud derfra.
Ole lovede imidlertid, at han ville lave nogle løb i dagslys. Det var så tiden nu, så jeg måtte ud i et vagtbytte, for ikke at lade denne enestående chance gå fra mig.
Ikke at jeg var specielt god som orienteringsløber, heller ikke at jeg er specielt god til at cykle, men måske kombinationen af de to ting kunne udmønte sig i et godt resultat.
Per Allan og Ellen har fortalt om denne sport, hvor især Ellen har fejret store triumfer. En sport, som man skulle tro var designet til orienteringsløbere med dårlige knæ.
Da jeg ankom til FROS' klubhus, var de fleste allerede på vej hjem, så jeg havde travlt. Fik ikke rigtig snakket med nogen om deres oplevelse af løbet. Ole kunne dog fortælle, at der var kommet flest klager over den "lette" bane. Men banelæggeren var ikke til stede, så der var ingen at brokke sig til. (Gu' ved om ikke, det var Ole selv?)
Jeg lagde ud med den besked, at jeg skulle være tilbage inden 3/4 - 1 time, da Ole skulle hjem og se skiskydning kl.15.20. Til den tid ville posterne være indsamlet!
Det gik fint til post 1, den direkte vej til post 2 var spærret af noget vindfældet træ, men der var et alternativt vejvalg.
Ved post 4 skulle jeg lige tage et billede til hjemmesiden, men min smartphone lader sig ikke betjene af handskeklædte fingre. Så der gik tid med det!
Og mens jeg sidder her og skriver, går det op for mig, at jeg har sprunget post 3 over. Nej, hvor er det ringe, det her. En sport for folk med dårlige knæ, men ikke for folk med dårligt syn! Men det forklarer jo, hvorfor jeg har en post mindre på min resultatstrimmel!
På vejen til post 6 fandt jeg en mindre sti som alternativ til den bredere, men også hurtigere skovvej. Posten dukkede op, som den skulle, men det videre forløb derfra viste sig temmelig ufremkommeligt. Allan og Bodil (I ved nok!) havde lagt flere forhindringer i vejen, så det var ud i de små grøfter for at forcere. Her mødte jeg en ung mand, som vist nok havde været ved posten før, men var kommet på afveje!
Herefter gik det rigtig godt indtil post 16, som jeg ikke kunne finde. Det gnaver lidt i mit konkurrence-gen at måtte opgive, men jeg mente, at det var blevet så sent, at posten måske var samlet ind. Det var den selvfølgelig ikke!
I klubhuset var der kaffe, saft og en fantastisk god kage.
Efter denne interessante beretning forventer jeg mange flere Baghjulere til løbet på næste lørdag. Det er altid rart, når man har brugt tid og kræfter på at lave et arrangement med banelægning og postudsætning, at der er mange deltagere. Arbejdet er det samme, om der er 10 eller 40.
Og så er det er meget sjovere end Vintercup. Man skal hele tiden være koncentreret om sine vejvalg, posterne ligger tættere, så der sker noget hele tiden, man ved om man har fundet den rigtige post, da de er nummererede, og der er ikke nogle spørgsmål fra "Ligegyldig viden.dk". (Den har jeg lånt af Inge!)
Glæder mig til at se jer!
