Vi vidste det godt.
Det er ikke nødvendigvis dem ”der danser bedst”, der får flest stemmer!
Og der var ikke stemmer nok til, at Motionscykelklubben Baghjulet kunne kalde sig ”Årets Klub”. Vi bringer derfor ingen statuette hjem til pokalskabet fra Danish Bike Award i aftes.
Spændingen var ellers stor, da showet blev skudt i gang kl. 20 i går aftes i Cirkusbygningen. Dunkende discorytmer, letpåklædte dansere (og en mandlig danser i ”bryderdragt” og englevinger!) og imponerende akrobatik oppe under hvælvingen slog aftenen i gang.
Herefter præsenterede Rolf og Ritter de nominerede til aftenens første pris: Årets Klub.
Og som sagt, måtte Motionscykelklubben Baghjulet se sig slået af Vejgaard Cykelmotion, som løb med prisen. Også Svendborg Mountainbike Klub og Holte Mountainbike Klub måtte gå tomhændet hjem.
”Vejgaard Cykelmotion har 13 år på bagen og levede de første år med, at man mødtes ”på vejen” og cyklede ud på en tur, et par gange om ugen. Over årene, er klubben vokset stødt og roligt, til i dag at være en af Nordjyllands største og mest respekterede motionsklubber. Respekten måler vi bl.a. på medlemstilgangen, som i 2013 sæsonen er steget med ca. 50% til i dag at udgøre 150 aktive medlemmer. Samtidig er VCM den klub i Nordjylland, der har flest kvinder”, stod der i programmet om vinderklubben.
Nej, hvor ærgerligt - når man sidder med den klub, der burde have vundet.
Og formanden havde taget sit konfirmationstøj på og skrevet en tale – og nu fik han den ikke holdt! Øv!
Også her havde vi én at krydse fingre for.
Leo Jensen var indstillet af sidste års vinder (Karsten Hoffmann, tidligere Melfar 24 deltager). Leo var oppe mod en Rynkeby rytter og 2 gutter, der havde kørt RAAM (den ene var også Rynkeby fyr).
Nu er det selvfølgelig flot, at cykle tværs over USA eller slå verdensrekorder i Cross Country cycling – men det er i mine øjne et egotrip, der ikke nødvendigvis gør nogen forskel for andre eller for cykelverdenen (og det står helt for min private regning). Det kan ikke måle sig med vores Leo, som har sparket et cykelløb i gang fra nul, og derved har fået i tusindevis af deltagere ud at cykle, hvad der svarer til mange gange rundt om jorden, gennem de sidste 10 år og endda endt med at give ikke-så-lidt overskudskroner i klubkassen.
Helt uden personlig vinding eller profit - han skulle have prisen!
Men nej.
Det er ikke dem, med det bedste benarbejde, der får flest stemmer og Leo har nok ikke (selvom han er en flink fyr) lige så mange venner som Rynkeby-fyren der vandt.
Heller ingen statuette til Leo.
Kl. var nu 20.30 og spændingen var udløst for vores vedkommende. Det var her man til mange andre awardshows ville have rakt ud efter fjernbetjeningen og zappet væk.
Men vi kunne ikke zappe, for vi var til stede rigtigt, i virkeligheden. Vi måtte pænt blive siddende og klappe og klappe og klappe …
Og jeg havde på forhånd spurgt arrangørerne, hvad showet da gik ud på:
”Prisuddelinger. Toppen af dansk cykelverden”, havde de svaret.
”Ja, ja. Men hvad mere”, havde jeg spurgt.
Jeg havde nemlig ikke forestillet mig, de kunne tærske langhalm på det en HEL aften.
Men jeg skulle blive klogere.
14 awards skulle vi igennem! Og spændingen blev trukket til det ulidelige, i et opskruet "har-vi-ikke-en-feeed-fest" stemning - "nåå nej, jeg ved godt I bare sidder og venter på after-party. Det gør jeg også" (Citat. Lise Østergaard).
Værterne, Lise Østegaard, Rolf og Ritter sneglede sig igennem en masse aen og strygen og rygklappen og pleje af sponsorerne – dem der betaler showet, skal jo også have noget for pengene.
Hov? Glemte jeg i den forbindelse at fortælle, at med titlen ”Årest Klub” fulgte et gavekort på 10.000 kr. til køb af teamtøj, hos en tøjsponsor ”der nok vidste, hvor svært det var at finde sponsorer, til at betale tøjet?”. Av! Hvad mon Carl Ove ville have sagt, hvis vi var kommet hjem med statuette og ny tøjleverandør. Nå – pyt. Vi har råd til at betale vores (reklamefrie) teamtøj selv.
I forbindelse med én af uddelingerne, var der i øvrigt en sms-konkurrence, hvor deltagere i salen kunne vinde et gavekort til Lasanta Sport på 5000 kr. Spændingen var stor, da Lise Østergaard på scenen ringede op til den heldige vinder.
En dame, der sad lige bag mig tog sin mobiltelefon og sagde: ”Det er Britta”.
”Haaaaaaaj Britta!! Tillyyyyykke! Du har vundet en rejse til Lasanta. Hvor sidder du? Kom herned til mig! Jov, jov – kom nu!”.
Spotligtene fandt Britta, og satte nu spot på en (undskyld mig) meget tyk, midaldrende dame på krykker. Spotligt på Britta og en del forvirring, da showet opdagede, at vinderen vitterlig ikke var i stand til at bevæge sig fra balkonen ned på scenen . Lad os håbe Britta får smidt krykkerne, så hun kan komme til Lasanta og dyrke noget sport.
Jeg vil fremhæve ét positivt og opløftende øjeblik, i en langtrukket og pinagtig aften: Nemlig da Esben Hauerbach Kronborg og Erik Skovgård Knudsen blev valgt som ”Årets Mountainbikeryttere”.
”De to jyske vildmænd, Esben og Erik, stod i sommers for en af de mest omtalte MTB-begivenheder i Danmark – nemlig deres suveræne sejr af Offroadfinnmark. Et løb som af mange kendetegnes ved at være en rigtig mandfolketest. Det tog de to jernmænd to dage, syv timer og nogle minutter. Undervejs slog de arrangørernes tidsgrænser flere gange, så kontrolposterne ikke var blevet bemandet endnu, når de nåede frem. Derfor skabte de to jernemænd ubevidst og uvidende en større opmærksomhed om deres kamp med og mod den barske natur i Finnmarken.”.
Nogle af jer kender måske Erik og Esben fra billederne fra Melfar MTB?
De to gutter blev SÅ oprigtigt glade for at modtage awarden. De sprang op og skreg af jubel, omfavnede hinanden og alle vennerne. Det bragte smilet frem på et ellers efterhånden udmattet publikum og de to modtog store klapsalver.
Læs mere om Offroadfinnmark og Esben og Erik her.
Tirsdag den 26. november var blevet til den 27., da vi forlod Cirkusbygningen og kørte hjem til provinsen igen.
Så kan man sige, at man har oplevet en Bike Award.
Jeg synes stadigvæk Baghjulet ”danser bedst”!
Ikke bare i år men også de forrige 30 år og garanteret også i fremtiden. ;-)
PS. Et morsoms indslag på en film på storskærmen, fik jeg refereret af Nikoline (jeg missede det selv - jeg var begyndt at surfe på Facebook i bare kedsomhed).
Rolf spillet spiller man, når man ser et cykelløb, kommenteret af Rolf Sørensen. Hver gang Rolf begynder at snakke om sig selv, skal man skåle og drikke. Vinderen af Rolf spillet er ham, der kan gennemføre Flandern Rundt uden at brække sig!
God fornøjelse :-)
