Vintercupprøveløb

Udgivet 19-10-2013, tags: vintercup |

Vintercup post"Er det ikke længe siden, der har været et vintercupprøveløb i Baghjulet?". (Mere behøvede jeg ikke skrive i min sms.) "6 år". Mere svarede Jan ikke.

Og mere skulle der heller ikke til, før Jan fra vintercupudvalget tog min slet skjulte opfordring op, og stablede et vintercupprøveløb på benene til os. 66 cyklister tog imod tilbuddet og var ude at køre prøveløb i dag.

Før start var der gennemgang af regler, for alle nye og alle dem, der godt kan tåle, at få dem frisket op.

Forhåbentlig havde alle en god cykeltur. Det var i hvert fald en god bane og vejret artede sig også fint.

Jeg cyklede sammen med Nikoline (som både er debutant på Vintercup og på MTB). Jeg har kørt vintercup i 10 år med den samme makker, og så er det nok sundt, at få stillet nogle spørgsmålstegn, til ens gamle vaner.

For intet er en selvfølge.

Det er det i øvrigt heller ikke for hjælpere og arrangører. Kaj, Jan og AP stillede poster op på banen i morges. Bagefter aftalte de arbejdsfordelingen, når starten skulle gå . "Jeg kalder frem til start - så deler du kortene ud", sagde Kaj til AP, hvorpå AP (som ikke kører vintercup selv) begyndte at gå rundt og dele kortene ud til alle os, der stod klar til start!!! J

En stor tak til Jan Ager, Kaj og AP fordi I brugte en lørdag + en sjat, så vi andre kunne komme ud at køre vintercupprøveløb.

Svar på spørgmsål finder I her

Resultaterne ser I her:

Resultatliste 19-10-2013

Støt dem, der støtter Baghjulet