Vandrebogen "Cycle-Haandbog" er klar til at finde en ny læser. Er det dig, der skal have den næste gang? SMS til Jan Ager på 2611 5486 hvis du vil læse den gamle bog.
Oktober, 2013:
Forleden dag var Henning Horn med til at rydde op i sin vens dødsbo. Bland vennens bøger fandt han en med titlen ”Cycle-Haandbog”, skrevet af Sylvester Hvid, udgivet i 1893.
Sylvester Hvid (1866-1928) var i disse cyklismens første år selv cyklist og grundlagde i 1889 en cykelforretning i København. Han oprettede en dengang meget besøgt cykelskole. Hans bog vandt megen udbredelse og han havde en væsentlig andel i cyklismens fremgang.
Henning har besluttet sig for, at hans afdøde vens bog skal være en ”vandrebog” i Baghjulet og gå fra medlem til medlem. Hvis du får bogen, så læs bogen, skriv dit navn i den og giv den videre til en klubkammerat.
Henning har selv læst bogen, skrevet sit navn i den og som den første, har han givet bogen videre til mig.
Jeg har læst den lille lommebog (som i størrelse passer præcis til baglommen i en cykeltrøje), og jeg kan godt sige jer: Det var rigtig morsom læsning!
Først i bogen afslører forfatteren sig både som en moderne mand og en dygtig sælger. Han accepterer ingen undskyldning for, IKKE at købe en cycle (udtalt ”siggel”) og afviser på forhånd mulige argumenter imod. F.eks. skiver han:
”Tror De, at Deres Kone ikke vil sidde hjemme alene, da viser Deres Anskuelse, at De har et skarpt Blik for Retningen af Kvindens følelsesliv. Hun skal selvfølgelig have en Maskine med!”
Herefter følger et kapitel, der handler om at lære at cykle. Dernæst en vejledning i køb af en ”bicyclette”, og det udstyr, man bør have, bla.:
”En lygte, der ikke er altfor tung, ikke rasler, helst kan aabnes ogsaa fra Siden og ikke går ud ved det første Vindpust”. Olie og stearinlys anbefales.
Der er også noget om sikkerhed til cykels. Allerede i slutningen af 1800 tallet, var der lurende konflikter mellem cyklister og andre trafikanter:
”Kommer De kørende ud ad en Vej, hvis højre Side er skærvebelagt, sølet, glat eller belagt med fedtede Sporvognskinner, som De nødig vil ind paa, da staar De Dem bedst ved, naar en Vogn kommer Dem imøde midt ad Vejen, i Tide og resolut saa Kusken ikke kan tage fejl, at holde skarpt over til Venstre. Prøver De nemlig paa at holde den reglementerede højre Side, kan De være temmelig sikker paa, at Deres Fjende Kusken trænger Dem derind, hvor vejen er slet.”
Cykling som konkurrence sport, går forfatteren ikke meget ind for. ”Betænk Dem to Gange, før De indlader Dem på Væddeløbskørsel”, siger han på side 50.
Det er sikkert og vist, mener han nemlig, at ”en særlig og betydelig Fare er forbunden med cycle-Væddeløb, nemlig overanstrengelses-Faren”.
Især ”lange Landevejs-Væddeløb” er fordømmelige, fordi ”Rytteren nødes til at sætte de almindelige Forsigtighedshensyn til Side” og ”hensættes, som erfaringer viser, i et Slags Køre-Delirium, der lader ham buse paa Forhindringer, han let kunde have undgaaet (F. Ex. Jærnbaneled)”.
Og så synes han, at ”Tilskuernes Opmærksomhed … ophidser den Unges Æresfølels til et usundt Jageri, efter at vinde prisen og en latterlig Overvurdering af den Fortjeneste, han indlægger sig i Samfundet, hvis han kan naa at blive Champion”.
Der er gode råd til kost og ernæring på cykelture. Man anbefales ”at drikke rigeligt Vand eller Mælk til Erstatning for det Vand De sveder bort”
Datidens cykeltøj har også sit eget kapitel. Gamascher er uklædelige og upraktiske, fortæller forfatteren og vil man undgå at more sine Medborgere, skal man ikke at køre med høj Hat, Paraply og Gamacher.
For kvinder gælder, at kjolen bør være snever, ”for at den ikke flagrer hen i Baghjulet”. Det vil i øvrigt også gøre ”den uskønne Knæbevægelse mindre”.
Tak til Henning for et morsomt kig ind i motionscyklismens absolutte barndom. En dag får du sikkert overrakt den lille bog, af en klubkammerat. Når det sker, pas godt på den, så vi kan aflevere Hennings vens bog tilbage en skønne dag.
Jeg skriver mit navn i vandrebogen og har bestemt mig for, at den næste der skal have fornøjelsen er Carl Ove Knudsen, som kan forvente at få den overdraget, næste gang vi ses.
