Mener jeg virkelig det?
Jeg, som stor set ikke har noget at udsætte på hverken Tøserunden (kørt 4 gange), Lady Tour (kørt 3 gange) og Hjerterdametouren (kørt 2 gange)
Hvad kan efterhånden imponere mig?
Med en arrangørgruppe bla. bestående af et par gutter der til dagligt driver et reklamebureau, var markedsføringen selvfølgelig professionel, gennemført og fremfor alt humoristisk.
Det var lige fra "vandkaninerne" (cyklende, mandlige hjælpere ude på ruten), bananpindsvinet (morsomt indslag!) og til Facebook gruppen, med masser af storytelling - f.eks. beretningen om hvordan løbsledelsen kører ruten igennem i "The Tour Mobile" og fejer grus af vejen - alt sammen suppleret med sjove photoshoots. Jeg elsker et godt grin.
Så ja - markedsføringen var god.
Absolut. Tour de Femme tilbyder kun en distance og den er på 100 km. Ruten gik ad kuperede småveje - vitterligt helt småveje (hvor jeg elsker at cykle) - ingen voldsomt store bakker (men dog knap 700 højdemeter). En rigtig god afmærkning. Beachflag der fortalte hvor langt vi havde kørt. God markering før depoter. Traffikofficials på udsatte steder og -vandkaninerne-, som (fortalte Nikoline fra frontgruppen), cyklede frem og stoppede trafikken, så de kunne kører igennem. Der var tænkt på sikkerheden.
Tilmed var starten opdelt i startgrupper A til D, hvor man placerede sig efter hvor mange timer man ca. vurderede man ville være om at køre turen. I modsætning til f.eks. Tøserunden, gjorde det, at racercyklerne ikke lå og overhalede almindelige cykler og det gav en god sikkerhed.
Med 1300 deltagere var der hele tiden større eller mindre grupper af piger at følges med. Man lå aldrig helt alene (som til Lady Tour, hvor man godt kan føle sig "lost in the West") og der var heller aldrig helt overbefolket (som til Tøserunden, for man kører i klump 112 kilometer rundt).
Og så var der mange tilskuere ude på ruten. Det var rigtigt hyggeligt.
Det var en fantastisk smuk rute ned langs den østjyske kyst. Rigtig flot!
øhhh - depoterne, depoterne - de 7 stk. af slagsen - ved I hvad piger? De er en historie for sig! Dorthes lovprisninger holdt 100% stik.
Jeg må sige, at Nikoline (som blæste igennem sammen med de forreste piger, uden at gå i et eneste depot og derved bragte sig selv i top 20) - hun gik virkelig glip af noget!
Depot før start, med morgenmad (vi nåede det dog ikke). 5 depoter ude på ruten og depot igen i mål. Alt hvad hjertet begærer af sunde lækkerier, jeg nævner her en beskrivelse af depotet ved Hou Havn efter 70 km:
Jeg kan forsikre jer - her var det fristende at blive hængende en halv times tid, sådan en solrig sensommerdag ved vandet.
Og med svineriet fra århus-Københavns depoter et år før i frisk erindring, fæstnede jeg mig ved den hygge og orden og renlighed, der herskede. Der var godt nok 5 gange så mange deltagere til århus-København, men svineriet dør, var 50 gange værre!
Her var alt serveret pænt. Her var alt indbydende.
At der så oven i købet ikke er nogen mænd, der står og pisser i hækkene ved damemotionscyklløbene, gør jo bare det hele endnu mere rart.
Det var det. Der var smil og venlighed og service ud over alle grænser fra start til slut. De stod og fyldte ens flasker på depoterne. Der var rent og pænt.
Orden.
Struktur.
Ingen kø'er - (øhhh - næsten. Nikoline stod godt nok i kø i 20 minutter ved toiletterne før start. Vi nåede startboxen 1 minut før starten gik. Det var stressende. Især for Nikoline, som røg af sted uden at pumpe dæk, smøre kæde, uden energi i lommer og flasker og endte med at køre de 100 km på 2 flasker postevand).
Man følte sig virkelig velkommen. Det føltes som om servicecrewet bare glædede sig til at modtage os.
Nu er jeg hende, der ikke giiiider slæbe tunge muleposer med reklamegaver hjem fra damecykelløb. Hellere ned med prisen og skår de såkaldte "gaver" væk. Vi kan ikke få pigerne med ud at cykle, når de skal køre 200 km (i bil) og betale 400 kr. for at stille til start.
Men når det er sagt, så er det nok sponsorerne (dem der fylder goodiebag'en) der gør det muligt for arrangørerne af såvel Hjerterdametouren som Tour de Femme her, at gøre en stor del af det de gør.
Så fred være med den goodiebag.
Og fred også være med, at der åbenbart skal være noget charity (her er det "Støt Brysterne" - hos Hjerterdametouren var det "Hjerteforeningen"), for at sponsorerne vil være med.
Der var lodtrækningspræmier til hver 7. deltager og en flot racercykel som første præmie.
Tour de Femme, tæt på en storby som århus og placeret som afslutning på århus Festuge, mangler ikke deltagere - 1300 er med. Alle billetter er solgt - men i Baghjulet har mange piger i hvert fald valgt løbet fra, fordi det er dyrt - ogsåselvom nogle af pengene gør til et godt formål.
Vi havde allerede brugt lommepengene på dyre damecykelløb på Hjerterdametouren, hvor 17 deltog, så kun 4 Baghjulspiger - Nikoline, Lene, Dorthe og jeg - kørte Tour de Femme. Vi havde desværre afbud fra Inge, Marion og Gitte.
Skulle jeg nu vælge et dyrt damemotionscykelløb til næste år, ville mit valg falde på Tour de Femme igen.
Tour de Femme var absolut køreturen til århus værd og værd at bruge en hel søndag i september på.
Det hele - rammerne - var bare lige lidt mere lækkert ...
Jeg kan varmt anbefale løbet til såvel hurtige piger på racercykel, som piger der kører turen på godt 7 timer.
PS - HVIS lommepengene også er brugt op til næste år, så kører Marseliscykelløbet weekenden får på (næsten) samme rute. Og her skal du kun betale det halve - men så er der til gengæld hverken vandkaniner, hindbærsnitter eller goodiebag - og ingen garanti mod tissende mænd på depoterne.
Helle Stougård
