I 2012 var vi 4 ryttere fra Baghjulet som var draget til Schweiz for at deltage i Alpenbrevet 2012, men desværre blev løbet aflyst grundet massivt snefald i bjergene.
Allerede på vejen hjem vedtog Søren Kjærås og undertegnede, at vi ville prøve igen i 2013. Som sagt, så gjort!
Vi var så heldige, at Martin Kristoffersen og Torben Sørensen ligeledes var friske på turen og torsdag d. 28. august gik turen igen til Schweiz.
Fire blå mænd, klar til udfordringer.
For dem som ikke har hørt om Alpenbrevet tidligere, er det et endags løb som starter og slutter i Meiringen i Schweiz, (den by, hvor den ikke eksisterende person ”Sherlock Holmes” blev dræbt af den anden ikke eksisterende person ”Professor Moriarty” i Conan Doyles bog….) og ruten findes i 3 varianter: Fra sølv som er en rute over 3 bjerge med en distance på 132 km / 3875 højdemeter til platin ruten som er 276 km/7031 højdemeter.
Det fine ved at køre dette løb, (i forhold til f.eks. Oetzthaler hvor der kun er en rute) er, at man frit kan skifte rute undervejs. Har man f.eks. lagt ud på Platinruten, men føler sig dårligt kørende, kan man skifte over til guld /sølv ruten, som er kortere inden for de første ca. 80 km.
Det er en utrolig flot rute som snor sig igennem de Schweiziske bjerge, hvor Biasca er det sydligste punkt på ruten som ligger ca. 100 km. fra Como søen, og 50 km fra grænsen til Italien.
Vi ville alle 4 køre platinturen, som gik over 5 bjerge. Inden starten havde vi snakket lidt om højdeprofilen, som så lidt stejl ud, men havde blot tænkt at de havde ”skubbet grafikken lidt sammen” så den så bedre ud på PC’en… det havde de IKKE.
Starten gik kl. 06.45 og så gik det løs over: Grimsel (32 km) – Nufenen, (21 km) – Lukmanier, (41 km) – Oberalp, (21 km) og så lige Susten (18 km) som det sidste bjerg, alle 5 bjerge har stigningsprocenter fra 6 til 12 %. Torben Sørensen, som er det tætteste man kommer på betegnelsen ”bjerg ged”, så vi ikke mere til efter starten, hvor han nærmest fløj op ad bjerget.
De 2 super erfarne cyklister Søren og Martin lagde forsigtigt ud på det første bjerg, hvorimod jeg blev grebet lidt af stemningen, hvilket jeg kunne konstatere på toppen af det 3 bjerg (41 km) hvor stigningsprocenterne var 8-9 %, og det blæste som ved Vesterhavet. Gud ske lov indhentede Søren mig her og kunne indgyde mig noget moral.
Søren og jeg fulgtes ad på de sidste 2 bjerge hvor vi fandt ind i en god rytme. Da vi nåede toppen af det sidste bjerg (Susten), var det blevet tåget, halvmørkt, og så var der ca. 25 km nedkørsel hvor det begyndte at regne på vejen ned. – lidt skræmmende med 70 - 80 km i timen.
Da vi igen stod på målstregen i Meiringen var det ved at være mørkt, og vi var trætte, ømme og glade, (mest trætte!) Torben kom i mål som den første efter 12 timer, og vi andre fulgte efter lidt over en time senere.
Søren og Niels i mål efter 13½ time.
I bilen på vejen hjem blev vi enige om at det havde været en fed oplevelse, men også utroligt hårdt.
Niels
