"Hårdt men hyg'ligt" blev, efter 3 måneder i sadlen, min debut inden for disciplinen MTB-løb og det er absolut ikke det sidste :-)
En super dejlig dag startede allerede dagen før, hvor masser af væske, energidrik og kulhydrater blev indtaget. Jeg havde jo hørt fra flere forskellige kilder, at det var vigtigt så jeg under vejs i løbet IKKE fik følgeskab af "Mr. Krampe" :-)
Derud over var jeg med et velovervejet morgenmåltid, hjemme på terrassen, vist klar til mit første MTB-løb.
Solen skinnede og 40 glade og ikke mindst hyggelige MTB-ryttere havde fundet vej til den varme gryde i bunden af Hindsgavlskoven.
Der var lidt kort Info om bl.a. afmærkning, så vi alle kunne finde rundt eller i hvert fald forsøge på det. Nogle havde snakket om en Masterrunde, men da vi nåede Campingpladsen ved Gals klint var feltet allerede godt spredt. Jeg forsøgte at hænge på og tænkte, at det egentlig gik meget godt uden alt for mange bakker, det skulle nok blive "hyggeligt"
Efter asfaltvejen drejede vi igen ind i skoven og så skal jeg da lige love for det blev "hårdt". Bumpende spor og de første bakker indfandt sig på ruten. Jeg havde lidt problemer med at finde de rigtige gear, så jeg måtte af og trække på den første opkørsel. PIS!
Jeg måtte konstatere, at den bakke bare havde indgået alt for lidt i min træning og at jeg skulle lade være med at slide på mine bremser på nedkørslerne.
Det gik videre rundt i skoven om til den ledeste bakke, hvor jeg fik mig slæbt op på dobbelt pyldre-klinge, benene rystede af syre da jeg nåede toppen, så jeg valgte at trillede roligt videre.
Nu er det bare sådan at når man triller så har man tid til at tænke og så var det at jeg kort erindrede, at det vist var nu der kom en ret stejl og svær nedkørsel.
Skal, Skal ikke? Skal, Skal ikke?
Jo, jeg skal F..... ned af den bakke, og ja der blev slidt på bremserne. Ned kom jeg og det var vist mere held end forstand at det gik godt, men hvilken overvindelse og sikke et kick det gav.
Nu var det værste vist over, turen gik videre over endnu et par bakker og rund om søen, hvor et par små frøer kom i vejen for mine dæk.
De hurtige havde for længst sat mig og jeg kom alene igennem ""Hyggezonen". Jeg kunne ikke se nogen foran mig, men det var okay for jeg kunne jo bare følge afmærkningen. NOT!!!!
Jeg kom fint op igennem granerne, ned igennem dalen, og for første gang kørte jeg helt op over på den anden side :- )
Ned af den næste lille bakke og hvor skulle jeg så hen??? Op til højre eller ned til venstre?
Jeg valgte ned til venstre, og må jo så indrømme at jeg snød, for kort efter kom Niels, Brian M, Dennis og Allan blæsende forbi mig og mumlede noget om, at de havde da overhalet mig tidligere, og spurgte hvilken vej jeg var kørt?
Konkurrencemenneske som jeg er, blev jeg møg irriteret over deres trælse hints om at jeg var langsom, da jeg jo faktisk troede de havde hentet mig med en omgang. Men herfra skal der lyde et undskyld for min "hold nu kæft"-kommentar :-)
Det lykkedes mig at finde rundt på resten af ruten, på anden omgang havde jeg da også fundet den rigtigt vej over under den gamle bro og er super glad for, at der ikke kom nogle modkørende da jeg valgt at kører op hvor jeg faktisk skulle være kørt ned.
På 3 omgang fik jeg styr ruten og det var en fed rute, jeg havde frygtet, at den var meget værre.
Efter 4 omgang var det tid til det hyggelige, væske og min yndlingskage Snøfler blev indtaget, mens snakken gik med de andre om hvordan det gik ude på ruten. Vi blev alle sammen meget hurtigt enige om at bakken omme ved lågen op til venstre var sååååååååååååå led.
Flere var begyndt at få følgeskab af "Mr. Krampe" på de forskellige stigninger, men de have jo også kørt en omgang eller 2 mere end mig.
Jeg hoppede på cyklen igen og tog 2 runder mere, den ene sammen med Inge D., som jo har Alpe-ben. Jeg gav den lidt ekstra gas, så hun ikke skulle kede sig alt for meget, det blev dog kun til ½ omgang så var hun over alle "bjerge" Du er sej Inge D.!
I Hyggezonen ventede Pia med den lækreste pastasalat, den blev indtaget og så var jeg faktisk ved at være mere klar på hygge end på det hårde. Det blev til en pæn lang pause og med der af følgende meget stive og tunge ben.
Endnu en runde kæmpede jeg mig igennem, så lidt hygge + snøfler og så lige en sidste runde så var der udsolgt.
Par nr. 7 (alias Louise og hendes cykel) hygger :-)
Jeg nåede mit mål og sidst men ikke mindst, jeg hyggede mig samtidg.
Tak for en helt fantastisk dag, i er nogle seje og sjove gutter (og gutinder) at være sammen med.
Tak for alle de gode råd og fif jeg får ude på sporet når vi træner. De er guld værd. Jeg har bestemt fået mod på meget mere MTB og jeg glæder mig til jeg kan opgraderer til en Fully :-)
VH Louise Selmer
PS. Finn G, Brian M og Allan, jeg fik ikke følgesskab af "Mr. Krampe"
