Hårdt, men hyg'ligt -
- i går lørdag, i det bedste vejr, man kan tænke sig. Knap 40 deltagere, (heraf 5 kvinder, 2 fra Haderslev), var mødt op nede ved Søbadet, og Les bød velkommen til den 5. udgave af løbet.
Start kl.10 og af sted gik det.
Som den nok mest urutinerede og MTB-tekniske analfabet holdt jeg mig pænt i baggrunden, og der gik heller ikke lang tid, før jeg var alene på sporet. Et par cyklende medborgere i modsat retning kunne oplyse mig om, at jeg var laaaangt bagefter. Ja-ja, kloge folk, som om jeg ikke vidste det!
Men resultatet blev så også, at jeg kørte forkert.
Efter Gals Klint Camping havde jeg så travlt med at indstille gear til dén bakke, jeg vidste ville komme lige om hjørnet, så jeg overså stien, som jeg skulle være fortsat med. Fik kæmpet mig op af bakken og mødte en af de røde låger ind til Dyrehaven. Dét troede jeg så ikke rigtig på. Der var jo ingen til at holde lågen! Men jeg kunne jo lige se, om der mod forventning skulle være noget afmærkning.
Naivt!
Til gengæld mødte jeg en lille råbuk, som så ud, som om den tænkte: "Hun er da helt på vildspor!", og en dåhjort, der ikke var tilfreds med min tilstedeværelse. Jeg kom ud af en anden låge og med det samme ind på sporet igen.
Ruten gik nu tilbage langs Dyrehaven op og ned, og jeg syntes selv, at det kørte rimeligt for mig. Men så blev jeg overmodig, kunne ikke styre cyklen ned ad bakke, kørte ind i en stub, stod på hovedet ud over styret, nåede at tænke "kraveben", (som jo er en yndet disciplin blandt klubbens medlemmer!) og landede TUNGT.
Jeg kom op på cyklen igen, lidt forslået og fulgte ruten frem til teltet, hvor jeg måtte ha' lidt medfølelse. Jeg var på det tidspunkt så langt bagefter, at de havde været bekymrede for mig! Det er jo altid rart at vide.
Fortsatte så på resten af ruten, trak ned af en mindre bakke, (det var helt slut med at være modig!), og inden længe blev jeg overhalet af Les. På min FØRSTE omgang!!!
Nå ja, han har jo også lige besejret Alperne, så er Kongebroskoven vel ikke den store udfordring. Eske fortalte senere, at det var rigtig ærgeligt, at han blev nødt til at stoppe så tidligt i løbet, for han var lige ved at ha' Les. Altså på vej hen til først sving!
Efter at ha' gennemført hele omgangen, holdt jeg pause igen. Det var altså fristende. Pia stod klar med den mest lækre pastasalat, som hun (og Jan) havde lavet. Der var også kage, chokoladekiks m.m. Og så var der rigtig hyg'ligt dér i teltet.
Mette, som stod for omgangstællingen, fik hvervet flere deltagere blandt skovens MTB-ryttere. De syntes, at det var en fed rute, og så kunne de jo ligeså godt få et nummer og køre med.
Ude på 2.omg. væltede jeg igen, denne gang op ad bakke. Fik ikke klikket ud og landede på en birkestamme, som lå og flød lige dér.
Så efter den omgang holdt jeg endnu en pause, og fik Ivan til at skrue lidt i mine pedaler, (det er i øvrigt ikke første gang, han træder til med dén service!), så jeg nu bare skal tænke på at få dem ud.
Èn omgang mere blev det til, og nu var feltet så spredt, at ingen rigtig kunne se, hvor langt bagud, jeg var! Og jeg kom op af alle bakker mindst én gang, og ned af alle, undtagen lige dén ene. Der skal vist en lille terapeutisk behandling til, før jeg tør prøve igen.
Dét var min oplevelse af et supergodt arrangement. Jeg er helt klart med til næste år, skal bare lige ha' trænet lidt mere teknik!
Tak til Les for initiativet, til Nikolaj og Per for en god og afvekslende rute, til Pia og Jan for forplejningen, og til dem, der ellers har været med i afvikling af løbet. Stor ros!
