Aktivitetsprisen er en 22 år gammel pris, som tildeles medlemmer eller udvalg, som har bidraget særligt til aktiviteter i Baghjulet jf. §2 i vedtægterne som jo siger:
Foreningens formål er, at dyrke cykling på motionsplan og med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale liv i klubben, udvikle medlemmernes lyst til at engagere sig og tage et medansvar i foreningen.
I 2024 går prisen til MTB udvalget for deres store engagement.
I MTB gruppen har tilbuddene igen været mange. Hele vinteren kører de MTB by Night, de afvikler Melfar MTB, lægger masser af sociale opslag og invitationer på Facebook og i de relevante grupper. De inviterer til fælles ture ud af huset, til træningsarrangementer. De afholder Jule MTB, samles til julefrokost på Guldkroen og til Sommerafslutning. De mødes til MTB teknikaftner og deler viden om reparation og vedligehold af deres mountainbikes - og meget, meget mere. Aktiviteten er stor.
De arbejder løbende på at sluse nye, interesserede mountainbikeryttere ind i grupperne, bla. ved at lave deres egen tilpassede turlederordning på tirsdage, hvor der bliver budt særligt velkommen til nye.
Derudover er vores MTB ryttere også aktive omkring Stauerby skov sporet og i den direkte og konstruktive dialog med skovfogeden.
MTB udvalget gør det fantastisk som udvalg, og skaber lyst og rammer til de mange aktiviteter. I fortjener om i den grad aktivitetsprisen.
Tillykke!
Kim fra bestyrelsen overrakte et gave kort, som Allan modtog på vegne af udvalget.