Så har vi igen været på Gravel-søndag. Denne gang gik turen til Syd-Vestfyn og området omkring Kerte.
Gravelsøndag er et socialt arrangement med fokus på fællesskabet på tværs af de grupper vi normalt kører i. Der er som altid hygge og socialt samvær i vanlig gravel- og baghjulsstil. Denne gang fik vi hjælp til ruten fra John Skovsende Hansen som kender området sydvest for Gelsted og Aarup særdeles godt. Ruten var let kuperet og bestod af +60% grus, en blanding af skov, markveje og skøn natur.
32 Baghjulere deltog - en ganske flot tilslutning, ikke mindst set i lyset af, at vi har 40 medlemmer på vej hjem fra Gravel-tur i Toscana denne søndag. Det siger lidt om, hvor populært det er blevet i Baghjulet, at tage ud på gravel-ture.
Alle de 32 deltagere gennemført den lange rute på 75 km i dag.
Tak for opbakningen og tak til John for at have lagt ruten og for at være vært i dag.