Lørdag den 12. august 2023 blev endnu en udgave af motionscykelløbet Tour de Vestfyn gennemført - den 34. af slagsen.
I år prøvede vi noget helt nyt - Tour de Vestfyn blev kørt som et stjerneløb, der gav deltagerne mulighed for selv at vælge hvilke ruter de ville køre, hvor mange de vil køre og dermed også hvor langt de ville cykle. Tidtagning ved start og mål var placeret med cirka 1,7 km afstand, med mål efter hver rute på Kongebrobakken. Mellem ruterne blev tiden stoppet i "neutral zone" mellem mål og start. På den måde kunne deltagerne selv planlægge hvordan de ville cykle.
Vi havde naturligvis også den traditionsrige 25 kilometer lange familie rute på palletten.
Vi ønskede at sætte rammerne for en fleksibel cykelfest med plads til alle.
Der er blevet arbejdet meget med det nye koncept - men vi ville selvfølgelig gerne have haft endnu flere deltagere til start.
Desværre kom der ikke så mange som vi kunne ønske - kun 352 deltagere!
Vi har fået gode tilbagemeldinger fra dem der kom og var med. Det er vores indtryk at deltagerne fik en god dag, der nok startede med tåge og dis, men endte i flot dansk sommervejr.
Ud fra interview på dagen og evalueringsskema må vi sige at det var en succes med det nye koncept. Flere efterspørger dog 1 lang rute.
Det, der er unikt ved vores løb er det naturskønne område vi bor i, området ved kulturøen med udsigt over Lillebælt og tur gennem gågaden. Gå ind og se billeder fra dagen på - www.tourdevestfyn.dk.
Vi vil få et lille underskud i år - hvor stort er pt ikke opgjort.
Vi kommer til at drøfte fremtiden for cykelevents som TDV. De andre løb vi laver "ruller" fint som de er. Vi skal se på trends i almindelighed - hvor bevæger ønsker sig hen? Det er et aktiv for klubben når vi kan skabe en gode oplevelser for cykel elskere, få reklameret for vores gode klub og selvfølgelig få penge i vores klubkasse.
Som sædvanlig kunne det ikke være afviklet uden hjælp fra en masse Baghjulere. Humøret var højt dagen igennem.
Stor tak til de mange der hjalp med afvikling af TDV. I gav deltagerne en rigtig god oplevelse med god service, smil, god beværtning og hjælpsomhed. Det var også dejligt at opleve det gode samarbejde og humor blandt alle hjælpere.
Cykel Hilsen Ankerfolk i TDV