Fyn er fin - Super dag på Nordfyn.
Humøret var højt fra morgenstunden. På trods af at vi har 25 klubkammerater på Mallorca stod 18 morgenfriske Baghjulere klar til Gravelsøndag. Denne gang med start fra ”klubhuset” i Bogense.
En meget afvekslende rute på gruset øst for Bogense, med en helt speciel natur og en del af Fyn som ikke alle kender. Masser af nyt godt grus blev testet i baglandet mellem Bogense, Tørresø og Flyvesandet. En tur der kan varmt anbefales og helt sikkert skal køres igen.
Sædvanlig hygge med sandwich, vand og baghjulsstemning i på terrassen i baghaven. Stor tak til Ager for at have styr på forplejningen, Ulla og Matti for igen at lægge hus og have til, og for at gøre dagen til noget helt specielt.
Endnu en go’ dag i Baghjulsregi.
”Keep it simple”.
/ Ole