25 Baghjulere er hjemme igen efter en fantastisk cykelferie på Mallorca.
Vi fik cyklet i 7 dage, opdelt i 4 grupper - B, C, D og E. Og vi havde det skønneste varme vejr med 25-28 grader hele ugen.
En del af dette års deltagere var første-gangsdeltagere og oplevede Mallorcas fantastiske cyketerræn for aller første gang. Rigtig mange fik rykket nogle grænser - som Jesper (nyt medlem) der ikke engang har fået købt sig en cykel endnu. Jesper sluttede ugen med en tur i Hullet om fredagen, sammen med Claus og Leo. De var hjemme fra den lange tur 1 time før cyklen skulle afleveres. Det kan man da kalde, at få noget ud af ugen. Eller der var Atina, der egentlig troede hun bare skulle gå ture og slikke sol mens vi andre cyklede, men som alligevel endte med at cykle med gr. E hele ugen og køre ture på helt op til 70-km. SÅ godt gået.
Og så var der alle os andre, der hjalp hinanden med den (nogen gange) krævende turleder-roller, der handler om at finde rundt på ruten og få de bedste steder at se. Vi gjorde det så godt.
Ingen uheld hele ugen og kun få defekter og punkteringer.
Fra hele holdet skal lyde en stor tak til Dorte Schmidt og Kaj Stougård, som var de to der tog initiativ til Mallorca-turen 2023. Som med alt andet der foregår i vores klub er det nemlig sådan, at alting starter med et initiativ og et flot stykke frivilligt arbejde.
Tak for alle oplevelserne og det fantastisk gode cykelselskab.