Af Helle Stougård
Vi havde en gæst på generalforsamlingen den 15/3, nemlig Jette Thurø Sielemann fra Svendborg Mountainbike klub. Bestyrelsen havde inviteret Jette til at komme og fortælle lidt om deres succes, i forhold til at tiltrække og inkludere kvinder i deres MTB klub.
Et af de fokusområder bestyrelsen arbejder efter, på basis af vores medlemsundersøgelse sidste år, er nemlig at få flere kvinder og gerne flere yngre kvinder ind i klubben.
Nu kan man spørge sig selv – hvorfor? Mangler vi kvinder? Og hvorfor efterspørger vi ”yngre” kvinder i Baghjulet. Er der noget galt med at være ”ældre”?
Svaret er njae og nej.
Vi er 75 kvinder og Baghjulet er hamrende gode til at fastholde medlemmerne længe. Der er plads til at blive ved med cykle i Baghjulet.
Men som ansvarlig bestyrelse – og sådan en har vi i Baghjulet – må man, når man arbejder aktivt med foreningsledelse, tænkte på klubbens fremtid og her er de yngre generationer vigtige - også kvinderne.
Først lidt Fakta om kvinderne i Baghjulet som vi ser ud nu. Her kommer nogle overslagsprocenter som jeg, i kraft af mit 23 års lange medlemskab i foreningen kun kan lave fordi jeg (næsten!) kan sætte ansigt på hver eneste kvinde i Baghjulet og ved hvor hun cykler.
Nu spørger du måske – hvem pokker ville være medlem af klubben når de ”yderst sjældent eller aldrig cykler i Baghjulet”?
Eksempel: Helle Jakobsen, som faktisk netop blev nævnt på generalforsamlingen forleden fordi hun i en lang årrække, har gjort et godt stykke frivilligt arbejde i vores klub, som revisor og revisor suppleant. Formanden sagde, at han aldrig havde set hende, derfor får han lige et billede af revisorsuppleanten her - det er Helle i midten:
Helle blev medlem af Baghjulet i 1982 da klubben blev stiftet. Hun var gift med Baghjulets første formand og var i en lang årrække yderst aktiv. Nu bor hun i Odense, men har som sagt i mere end 23 år været vores revisor og revisor suppleant. Helle betaler stadig kontingent i Baghjulet. En gang Baghjuler – altid Baghjuler 😊 Stærkt gået, Helle og tak for hjælpen!
Tallene herover giver mere end 100%, ja – og det skyldes selvfølgelig, at vi har nogle aktive kvinder der gør sig i flere kategorier. Billedet kan dog godt fungere som et groft overslag over, hvordan vores kvindelige medlemmer fordeler sig.
Jette have i sig selv en gribende historie. En aktiv løber, der havde skiftet til cykel, ramt af Schlerose og bidt af MTB – en rigtig trail-girl, som hun beskrev sig selv. Hun snakkede om begreber, jeg ikke havde hørt før: XC f.ek. (aner ikke hvad det er) og beskrev dem der kørte "stier og vej" (det må være gravel-cykling?) - for ja, "gravel"-cykling kom snigende ind i deres MTB klub, som hun sagde.
I Svendborg MTB har de 18 (lavt-)lønnede trænere, med gode MTB uddannelser. De tager imod børn og når børnene går til cykling, er det oplagt at tage mor med.
Jette er en ildsjæl, der har stået for at etablere et rum til kvinderne, børnenes mødre, hvor de kan være på deres betingelser, lære MTB i deres tempo og få det til at passe ind i familielivet.
Helt sådan en klub er Baghjulet ikke. I vores klub, kan du ikke aflevere dit barn til cykling. Vi har ingen trænere der møder for at ”passe andre folks børn”. Hvis vi skulle modtage børn til motionscykling, ville vi skulle have børneattester på alle vores turledere – og det er ikke realistisk.
Derfor henviser vi børn der gerne vil gå til cykling, til Middelfart Cykel Klub.
Men børnenes mødre vil vi stadig gerne byde velkommen i Baghjulet og have med ud at cykle på MTB eller på Landevej – og her mener jeg faktisk, at der er en meget stor forskel i de 2 discipliner, der ikke kan behandles ens overhovedet.
Jette beskrev, hvordan de havde inviteret kvinderne til Åbent Spor og havde modtaget op til 30 kvinder til en teknik-øve dag, hvoraf mange blev sluset ind i klubben og nu kørte på deres faste kvindehold. På MTB kan jeg godt se det scenarie ske. Der har for ca.10 år siden været kvinde-MTB arrangementer i Baghjulet, der trak op til 60 kvinder, hvoraf nogle fortsatte med at cykle i Baghjulet. Arrangementet blev lavet af nogle ildsjæle, lige som Jette.
Men hvad med landevejscyklingen (min foretrukne disciplin)?
Hvordan får vi ”mor” til at møde op til søndagscykling med en 2-3 timer på Landvejen - 50-70-80 km? for mindre kan jo nærmest ikke gøre det for os, når vi først har klædt om.
Undskyld mig – jeg kan faktisk godt forstå de yngre kvinder suser i Fitness-centrene og tager en times spinning og er tilbage hos familien en time og et bad senere.
Det er - for nu at blive lidt i cykel-diskursen - op ad bakke.
MEN - måske har jeg ikke løsningen? – men håbet er lysegrønt og nu har vi fået TO kvinder i bestyrelsen - Dorte og Pia, som begge brænder for at få flere kvinder ind i Baghjulet.
Og til Jette: Tak for en spændende, inspirerende og ikke mindst beundringsværdig fortælling om, hvordan I har gjort i jeres klub.
