Den sidste søndag i oktober 2022 gik Søndags Gravel turen til Kerteminde, hvor turen startede i Syberg Land.
Sybergland er et naturområde, der ligger omkring en nyskabt sø.
Herfra er der adgang til et naturområder, der egner sig fortræffeligt til cykelture på brede dæk. Sybergland er et nyt og kunstigt skabt naturområde. Indtil 2012 var et område drevet som traditionelt landbrugsland. Kerteminde Kommune ønskede at skabe et rekreativt naturområde tæt på byen. I 2012 lykkedes det at overtage dette 72 ha store område, og i dag står Sybergland klar til at bruge og nyde. Området er en central del af Tårup Inddæmmede Strand, som, inden den blev inddæmmet i 1812, var en fjordarm til Odense Fjord. Området er opkaldt efter den fynske maler Fritz Syberg (1862-1939), der boede i Over Kærby, og som fandt stor inspiration til sine malerier i det bakkede landskab omkring byen.
Godt 30 Baghjulere havde husket og stille urene tilbage og var stået tidligt op, denne første dag i vintertid og havde taget turen til Kerteminde. Her stod vi klar på cyklerne kl. 9.30. I dag måtte vi undvære vores Arrangør Ole Bech-Hansen, som havde lagt sig syg med forkølelse, men vi huskede at tage et fællesbillede til ham.
Og sikke en tur vi fik!
Og så i noget, der nærmest lignede sommervejr - over 15gr. varme den 2. sidste dag i oktober. Fantastisk.
En stor tak til René og Marianne, som lavede ruten til os det her område, hvor de selv er lokale.
Vi cyklede gruppeopdelt, på både Gravel og MTB.
En rigtig Baghjulstur i bedste Baghjuls ånd, der sluttede med sandwich og sodavand.
Vi glæder os allerede til vi skal til Søndags Gravel i Baghjulet igen. Hold øje med vores informationskanaler, hvor disse ture, der ligger sidste søndag i måneden, slås op.