Den 22. marts 2022 sluttede vi Baghjulets 15. sæson MTB by Night af. Det skete i Madsby Parken i Fredericia, hvor MTB by Night køres hver 2. gang, nemlig i de lige uger.
MTB by Night i Baghjulet blev kørt aller første gang en mørk og regnfuld tirsdag aften, den 17. januar 2007 i Madsby Parken. Initiativtageren til det, der skulle vise sig at blive et fast, succesfuldt og bæredygtigt Baghjuls-arrangement var Baghjulets Bruno Hausgaard, som gerne ville ud og køre MTB tons og gerne ville have klubkammeraterne med. Siden da, har vi haft fast tradtion for 1 times MTB tons tirsdag aften i vinterhalvåret, skiftevis i Middelfart og Fredericia.
MTB by Night er supergod konditionstræning. En times tons med fuld damp og pulsen oppe, i frisk luft og i gode klubkammeraters selskab.
Tirsdag aften, den 22. marts var nok den aften i år, hvor sporet og vejret viste sig fra sin bedste side. Jeg tror ikke der var en eneste vandpyt… 😄
Traditionen tro sluttede vi sæsonen af med kaffe og flødeboller - “Du må godt” 😄 - især, når du lige har brændt en masse gode kalorier af på mountainbiken.
Og NU skal du kun sove sådan ca. 225 gange til der er MTB by Night igen. Sæsonen følger nemlig vintertid og starter derfor op igen tirsdag, den 1. november 2022
Hav en god sommersæson!
Jørn Eskelund
Kaffe, flødeboller og lys i "cykelkasketten" efter Baghjulets 15. MTB by Night sæson. Tak for i år og på gensyn til november!