MTB by Night

Udgivet 03-11-2021, tags: MTB-by-Night |

Tirsdag aften blev MTB By Night sæsonen skudt i gang i Madsby Parken på "en fin lille rute", med kun 2 bakker :-)

MTB udvalget har inden sæsonstart haft møde med Lederen af Madsby Legepark. Vi har igen i år fået lov til at køre MTB by Night inde i selve Madsby Legepark. Vi må kun køre på de store stier og ikke "skære" hjørner af over græsset. Ligeledes beder de os om at undgå kørsel i meget vådt føre, hvilket vi sørger for at tage hensyn til, når vi lægger aftenens rute.

Det skal understreges, at det er kun er til MTB By Night i lige uger mellem kl.19.00 og 20.00, at tilladelsen gælder. Vi henstiller derfor til, at I overholder dette og ikke cykler inde i selv Madsby Legepark på andre tidspunkter.

Der arbejdes iøvrigt på et nyt MTB spor & pumptrack derovre. Det skulle stå færdigt til januar 2022.

Vi ses næste tirsdag.

 

Fakta om MTB by Night

MTB by Night køres fast tirsdag aften. Der køres en time på en rundstrækning. Ruterne kan køres på MTB eller gravel cykler og er ikke teknisk krævende. Vi starter kl. 19.00 - præcis.

  • Lige uger i Fredericia - mødested P pladsen ved fodboldbanerne i Madsby
  • Ulige uger i Middelfart - mødested P pladsen ved feriebyen

Eventuelle aflysninger mm, vil der kun blive informeret om på Facebook.