Powercup

Udgivet 19-09-2021, tags: Powercup |

18. september var Baghjulets MTB-udvalg i arbejdstøjet, da Baghjulet lagde hjemmebane til 2. afdeling af sæsonens Powercup.

Powercup køres fra 1/8 21 til 18/6-22, med 10 afdelinger arrangeret af de deltagende klubber.

Powercup er en MTB cup for både motions- og sportsryttere og arrangeres af de deltagende cykelklubber. Målet med Powercuppen er, at skabe "et godt ræs" med super motion for krop og humør. Der køres efter "XCO" klassisk standard, dvs på stier i typisk skovbund med rødder, mudder, stigninger og sving - alt sammen noget vi har masser af i skoven omkring Søbadet, hvor der blev kørt 18. september.

Sporene i Powercup'en er typisk klassificeret "blå" - dvs. ikke teknisk krævende - og der lægges vægt på teknik i fart og fremdrift i ujævnt terræn og ikke mindst: Power - den bedste kredsløbstræning i sund konkurrence og godt humør.

Alle kan være med - der køres i flere klasser. Læs mere på www.powercup.dk.

Billedet herunder: glimt fra podiet. Powercup kan køres af alle aldersklasser.

Støt dem, der støtter Baghjulet