Paradekørsel

Udgivet 11-04-2023, tags: Sikkerhed | Sæsonstart |

Sæsonen er ny - velkommen til gamle og til nye medlemmer.

Vi bringer lidt tips og tricks til kørsel i grupper:

 

Paradekørsel

Paradekørsel, er kørsel 2 og 2, dvs. i 2 rækker. HUSK, at vi aldrig må fylde mere på vejen, end 2 og 2.

Kør lige bag rytteren foran dig. Læg dig ikke imellem de 2 forankørende, da du så vil komme til at "presse" de bagvedkørende ud i en vifte.

Hold en passende afstand, f.eks. 20 cm til den forankørende, afhængig af, hvor rutineret du er.

Hold et konstant og jævnt pedaltråd.

Vi kører paradekørsel, for at give hinanden læ og for at få en god og sikker gruppekørsel på landevejen.

Se DGI video'en KØR SOM ET HOLD her.

 

Hold formationen!

Hold formationen, når gruppen kører paradekørsel. Skift aldrig plads, når du ligger midt i gruppen. 

Kør ikke længere frem end din sidemand, med mindre det er fordi du er ved at rulleskifte. Ingen "forhjul lir" i Baghjulet :-)

Bliv bag ved den forankørende og kør ikke på tværs i gruppen. Det er misforstået godhed, at køre på tværs af gruppen, for at komme op og lukket et opstået hul i formationen.

 

Rulleskift

Den eneste måde at skifte plads i gruppen på, er ved at der foretages et rulleskift af forreste rytter i gruppen.

I Baghjulet anvender vi Snejbjergskiftet - du kan se her hvordan Snejbjergskiftet foregår.

Forreste rytter, yderst bestemmer, hvornår der skal rulleskiftes, han eller hun giver tegn til makkeren til højre og kører op og ind foran rytteren i inderste række.

Yderste række ruller nu en position frem.

Inderste række slækker en lille smule på farten, for at give plads til rulleskiftet. Pas på ikke at forcere tempoet.

Det er vigtigt at skiftet foregår i jævnt tempo.

Sørg for at holde et konstant og jævnt pedaltråd i gruppen.

Bemærk, at du faktisk får 2 føringer i træk. Det er OK at tage korte føringer.

Se DGI video'en om RULLESKIFT her

 

Støt dem, der støtter Baghjulet