Turledersæsonen i det meget anderledes Corona-år 2020, sluttede i dag og vi kunne ikke afholde den traditionsrige suppetur, hvor alle grupper plejer at samles til afsluttende suppe.
I stedet havde bestyrelsen opfordret grupperne til at holde deres egen lille afslutning i mindre grupper (på klubbens regning, forstås) og det var en mulighed, der blev benyttet.
I gruppe M tog turleder Lars Klitgaard gruppen med på Guldkronen, hvor turen blev rundet af med kaffe.
Gruppe F holdt sæsonafslutning i Jettes stue med sandwich, vin og (Ivans!) snaps.
Gruppe E rundede cykelturen af på Restaurent Marsvinet med sandwich og øl og Gruppe D sluttede turen på Kitchen, hvor de fik sig en burger.
Vi håber I alle sammen har haft nogle gode cykelture og hyggelige sæsonafslutninger.
Vi cykler videre - uden turledere, så hold øje med hjemmesiden her, hvor du kan se, hvordan vintertræningen foregår.
Og så GLÆDER vi os ellers til foråret, hvor vi - forhåbentlig - kan holde et brag af en fælles SUPPETUR til sæsonstart.