Melfar MTB

Udgivet 08-03-2020, tags: Melfar-MTB |

Efter måneder med regn og mudder brød solen igennem i går den 7. marts, da vi afholdt den 24. udgave af MelfarMTB.

2020a

Der var 262 ryttere på startlisten (220 fik registeret en tid) og igen i år havde vi forberedt et rigtig old school løb på de naturlige stier, hvor der blev budt på singletracks med rødder, bakker, nedkørsler og så lige lidt ekstra bakker ????, ca. 5,7 km og 160 hm pr. omgang med udgangspunkt ved Søbadet, som igen i år var omdannet til start/mål område.

2020b

Hele 22 af klubbens medlemmer var på startlisten, hvoraf 19 fik noteret en tid. Flot opbakning.

2020c

Selvom der var mange på sporet og der trods det fine vejr var mudrede sektioner, slap vi for alvorlige uheld og det er vores fornemmelse, at rytterne tog fornuftigt hensyn til hinanden. Det at alle forstår at tage hensyn på til hinanden og skovens andre brugere, er en vigtig forudsætning når mere end 200 sendes ud på sporet, hvor niveauet er fra elite (ungdoms landsholdsryttere) til nybegyndere som kører deres første MTB løb.

2020d

Den feedback vi modtog efter løb og på bl.a. Facebook har været overordnet positiv, men det er jo også svært, ikke at være begejstret når Hindsgavls natur viser sig fra sin bedste side, og køkkenholdet står klar med lækker Gullaschsuppe og flüte til de trætte ryttere.

2020e

Om konceptet bliver det samme næste år ved vi ikke endnu, eller om vi finder på lidt ekstra når 25 års jubilæet skal fejres.

I kan se BILLEDER fra dagen her.

Støt dem, der støtter Baghjulet