Episk er jo et godt 'Jørgen Leth-udtryk', men kan nu også bruges om den fine træningstur AP tog gr. B på søndag d. 2. juni 2019, som jeg er sikker på der vil blive talt om længe når vi mødes til træning.
Vejret var fantastisk da 9 ryttere var mødt op til en Egtved-Vejle rundtur med AP som turleder. Ruten var ca. 110km og 1000 hm, og der var lovet bagerstop, så forventningsfulde gled vi over broen.
Vi kravlede stille og roligt mod vest i modvind, med rulleskift når vejene var til det. Da vi kom til Dons kørte vi ind på en fin hård grusvej. Efter 1,5 km stoppede vi for at turlederen kunne orientere sig. Han kommanderede mod venstre hvilket bødt på en nedkørsel på græs igennem en lille skov.
Vi kom så ud på en P-plads ved Dons søerne, da der holdt biler parkeret mente vi, at nu måtte der snart komme asfalt. AP sagde, at i flg. kortet skulle vi komme op på Koldingvej som den store vej hed.
Hjulsporet vi kørte i var totalt løst sand og nogle få opgav at cykle og begyndte at trække. Da vi kom op af den meget sandende bakke var morskaben stor. Her delte vejen sig i to små hjulspor og de var ganske rigtigt mærket op med vejskilte og den ene hed Koldingvej.
Efter lidt diskussion blev vi enige om at der måtte komme bedre veje fremme is stedet for at køre de 2-3 km tilbage. Og ganske rigtigt kort tid rullede vi ind i et nybygget parcelhus kvarter i byen Vester Nebel. Familien i det første hus vi passerede spærrede øjnene noget op da der kom en flok racercykler op af den vej.
Resten af vejen til Vejle via Egtved bød på en masse bakkespurter og hos Lagkagehuset i Vejle Centrum blev depoterne fyldt op inden Munkebjerg som den sidste stigning skulle forceres.
I Fredericia sagde vi farvel ved Netto på Vejlevej. Efter godt 100km med ingen defekter og kun 1 tissepause. Så skrønen om, at man at man punktere hvis man kører på en grusvej på racercykel er hermed aflivet.
Tak til AP for en sjov og hyggelig søndagtur.
