De af jer, der var til general forsamling hørte formanden fortælle om det møde, Baghjulet var med til hos DCU/DGI vedr. sikkerhed til motionscykelløb.
Vi blev inviteret med sammen med de øvrige af landets 15 største motionscykelløb (hvortil Tour de Vestfyn hører). Dagsordenen var, hvordan kan vi gøre det mere sikkert, at køre motionscykelløb. Læs artiklen "Motionscykling til Motionscykelløb" her eller artiklen "DCU og DGI sammen om at sikre cykelløb".
"Man kan forklare det ved at sige, der er "en 1. division" - det er der løb som Post Danmark Rundt og Tour de France hører til. Så er der "en 2. division", det er alle licenscykelløbene, hvor der igen er andre sikkerhedsforanstaltninger - og endelig så er der "3. division": Motionscykelløbene. Det er her VI hører til", forklarede Johnny Grønmar.
Efter mødet den 5. marts, blev følgende statement offentliggjort:
Danmarks Cykle Union, DGI og de største danske motionscykelløb vil stå sammen om at udbrede den gode cykelkultur med udvikling af et kodeks for deltagelse i motionscykelløb. Vi ønsker, at motionscykelløb fortsat skal være en god og sikker oplevelse for alle, og vi forventer, at alle deltagere bidrager positivt til dette ved at:
1. Overholde færdselsreglerne.
2. Rette sig efter løbsarrangørernes anvisninger.
3. Vise hensyn.
4. Have respekt for andre.
5. Kende egen begrænsning.
Tiltrådt 5. marts 2019 af:
Danmarks Cykle Union, DGI, Grejsdalsløbet, Hærvejsløbet, Fjorden Rundt, Tøserunden, Sjælland rundt på cykel, Sjælland på tværs, Fjordløbet Randers, Danmarks Højeste Motionscykelløb, Fyen Rundt, Medieløbet, Stjernetour de Grindsted, Tour de Vestfyn, Coast2coast Jylland, Bakkeløbet, Veggerby Sport & Kultur, Sjælsø Rundt, Geopark Bjerg Grand Prix, Aarhus-København.
Her finder du datoerne for 2019:
Søndag, den 28. april Bakkeløbet.
Lørdag, den 4. maj Stjernetour de Grindsted. Arrangører: Grindsted Cykelmotion.
Torsdag, den 9. maj Danmarks Højeste Motionscykelløb.
Søndag, den 12. maj Grejsdalsløbet. Arrangører Vejle Cykelmotion
Lørdag, den 1. juni Fjorden Rundt. Arrangører
Lørdag, den 1. juni Tøserunden. Arrangører: Køge Sportevent
Søndag, den 16. juni SjælsøRundt, Veggerby Sport & Kultur
Lørdag, den 22. juni Sjælland på tværs. Arrangører: Køge Sportevent
Lørdag, den 27. juni Sjælland rundt på cykel. Arrangører: Køge Sportevent
Lørdag, den 29. juni DGI Hærvejsløbet. Arrangører, DGI i samarbejde med en række motionscykelklubber.
Lørdag, den 11. august Fjordløbet Randers. Arrangører: Randers Cykelklub.
Søndag, den 18. august Fyens Rundt
Søndag, den 3. august Geopark Bjerg Grand Prix
Lørdag, den 10. august Tour de Vestfyn. Arrangører Baghjulet
Lørdag 31. august Coast2coast Jylland
Søndag, den 1. september Medieløbet. Arrangører: DGI.
Ingen dato Aarhus-København