Toscana turen

Udgivet 16-06-2018, tags: Toscana | Udlandsture |

Den første af (forhåbentligt) flere Toscana fortræningsture fandt sted i dag. Turleder Svend-Erik Steensen havde inviteret os på en 100-kilometers tur i hans barndoms bagland: Hedensted.

toscanafortraen4

Alle var velkomne - både Toscana tilmeldte og Baghjulere, der bare gerne ville med ud at cykle. Men måske var datoen dårligt valgt? Kun 11 deltagere  tog i hvert fald med på turen.

Vi mødtes på Svend-Eriks fødegård, hvor vi startede med rundstykker og kaffe. Pga. den lille gruppe valgte vi, at cykle sammen alle sammen. Nogen af os  (de langsommeste...) var godt nok lidt nervøse for  om vi så ville kunne følge med, men det skulle vise sig, at tempoet blev lagt så alle kunne være med og der var frit løb på alle bakker, med rig mulighed for at bruge sin kræfter, til dem der havde brug for det.

toscanafortraen3

Området, hvor ruten var lagt, var helt vildt flot! Dejlige små veje, gode bakker (750 højdemeter fik vi kørt). Der var flotte udsigter og hyggelige små landsbyer.

Hvor er det bare fedt, at komme ud og opleve nogle nye steder!  Den slags ture ud i fremmed terræn, ville jeg gerne have mange flere af.

Turleder Svend-Erik var god til at holde styr på tropperne, og informerede os om hvordan de kommende strækninger ville være, hvor vi skulle passe på stejle nedkørsler eller skarpe sving. Det var rart at være forberedt påhvad der kom.

Ca. halvvejs ude på turen begyndte det at regne. Det gav nogle punkteringer. Alt i alt havde vores lille 11 mands gruppe 6 punkteringer - heraf blev de 4 af dem overstået indenfor de samme 100 meter. Det lignede nærmest et lappekursus, sådan som flere grupper stod og skiftede slange ned ad landevejen. Og da de første to punkteringer var klaret og vi skulle videre - ja, så var der skisme lige et par sivere mere og vi fik en tur til. 

toscanafortraen1

Vi landede tilbage ved startstedet efter små 100 kilometer, vi trak i noget tørt tøj og vi sluttede med en sandwich og øl/sodavand.

Mens vi spiste, informerede Hans Mogensen på vegne af det lille udvalg, lidt om hvordan Toscana turen kommer til at foregå. Vi ankommer mandag. Vi cykler tirsdag, onsdag, torsdag - holder hviledag fredag - og cykler igen lørdag, søndag, hvorefter vi har hjemrejsedag mandag. Han fortalte, at der vil blive lavet et turkatalog. Der vil blive udvalgt en eller to tovholdere på hver af grupperne A, B, C og D som vil sørge for grupperne får valgt nogle ture og se til, at grupperne kommer til at fungere. Han fortalte også, at udvalget har besluttet, at klubtilskuddet på 300 kr. pr. næse, det bestemmer de, hvad skal bruges til. Og endelig hørte vi lidt om, hvordan turenene vil ske, med afgang fra hotellet ved 9-9.30 tiden og hjemkomst ca. kl. 16-16.30 med afslutning på 'bagsmækken' inden aftensmaden kl. 19.30. Cyklerne må vi tage med op på værelserne og Henning, som har boet på hotellet før, kunne fortælle lidt om det.

Vi kan kun sige, vi kom til at glæde os endnu mere til Toscana turen!

Herefter sluttede vi af og kørte hjemad igen efter en rigtig god dag.

Tak til Svend-Erik for et dejligt arrangement og tak til alle deltagere for at bidrage med godt humør og gode cykelben.

Støt dem, der støtter Baghjulet