Efter en lidt kedelig tur på 531 km i bil, ankom alle 37 deltagere til Aparthotel Kønigslinie i Neu Mukran på Røgen stort set samtidig. Der var indkvartering på pæne værelser, (undertegnede fik endda et med havudsigt).
Vi mødtes udenfor og gik en tur langs stranden inden aftensmaden.
Der var lidt startvanskeligheder for køkkenet med at håndtere 37 gæster, der gerne ville spise det samme for at lette betjeningstiden, men det gik med en enkelt konvertering til Pasta Bolognese pga. for lidt indkøbt fisk. Også en ændring fra 3 til 2 retter med et glas vin/øl fik Børge forhandlet sig frem til.
Fredag morgen, efter et meget velforsynet morgenbord, blev alle klar til afgang kl. 9.30 i 3 grupper, alle ture i samme område af øen.
Vi kørte sydpå af fine cykelstier og -veje, forbi det 4 km lange KdF (Kraft durch Freude) -betonbyggeri ved Prora, der aldrig blev bygget færdigt pga. 2. verdenskrig. Flemming cyklede op og fik bremset turlederen, så vi kunne komme om på den anden side og se dette byggeri, som nu er ved at blive sat i stand til ferielejligheder og boliger.
I løbet af formiddagen, var der enkelte, der spagfærdigt udtrykte ønske om en kaffepause, hvilket turlederen vistnok valgte at overhøre. Et stop ved den dejlige strand og en tår af drikkedunken måtte kunne gøre det.
Vi fik lidt højdemeter på turen ved at cykle op til udsigtstårnet på den sydøstlige spids af Røgen, hvorfra der var god sigt over øen.
Vi rundede spidsen og turlederen mente nu, at det var tiden at finde et sted at spise.
To minutter efter dukkede en lille fiskerestaurant op, og der var lidt uenighed om, det nu også var det rette sted. Et par stykker havde fået rigeligt fisk dagen før, en ville gerne sidde udenfor i det dejlige vejr, (undertegnede), hvilket ikke var muligt, men flertallet indså , at det var om at slå til nu, hvor muligheden bød sig. Så sådan blev det.
Herfra gik turen i god fart ind over land. Det var blæst op, og lidt svært for nogen (undertegnede igen!) at følge med. Ingeman foreslog, at det måske ville hjælpe med lidt mere luft i ringene :) Så det fik jeg. Villy også.
Pludselig sluttede cykelstien, og vi troede ikke vores egne øjne. En robåd fragtede passagerer OG cykler over en bred - for 1-/person, 1-/cykel og 1,5-/el-cykel!
Vi kom alle tørre over, 7-8 stk af gangen til stor fornøjelse for de ventende.
I Binz satte vi 3 kvindelige deltagere "trumf på og insisterede på kaffepause, netop som vi passerede hele 2 cafeer med udendørs servering og udsigt over Schmachter-søen.
Men turlederen (som jo nok tilhører letvægtsklassen) skulle bruge næsten 500 m for at få stoppet sin MTB, og så var vi jo længe forbi. Lidt efter, påbvej ud af Binz, kom vi forbi en cafebeliggende (næsten) ovenpå hovedvejen, som der ikke var stemning for. (Det er bare ikke let at være turleder!). Tonny viste vej ned til Strandpromenaden, hvor der var meget at vælge mellem uden trafikstøj. Her fik vi serveret kaffe, og nogen af os lækre stykker kage.
Tilbage ved hotellet efter knap 80 km slog folk sig ned udenfor på terrassen med en øl og nød de sidste solstråler.
Lørdag gik turene nordpå.
Der var forskellige muligheder, med flere eller færre højdemeter. Vores tur gik i hvert fald til Kønigsstuhl i Nationalpark Jasmund. Af temmelig ujævne naturstensbelagte skovveje, der gjorde, at man fortrød den manglende træning på sin saddel.
Vi gik op til Victoria Sicht, hvorfra vi kunne nyde udsigten til den 118 m høje kridhvide klint.
På tilbagevejen lå en restaurant, og belært af gårdsdagens manglende tilbud om kaffe var der flere, der mente, at det nu var tiden at dele gruppen. Så vi var 9, der sprang over. Jeg blev lovet, at man ville vente på mig.
Først viste Børge os Schlosshotel Spyker, hvor han og Karin havde været på et ophold, som havde afstedkommet, at vi alle nu befandt os på Røgen.
I Glowe spiste vi frokost, hvor der var en masse madboder at vælge imellem, og herefter gik turen over en lang, skovbeklædt tange, hvor cykelstien mindede ret meget om et vaskebræt pga. rødder. På den anden side af tangen mødte vi øde udstødte, (cafe-holdet), som ledte efter et sted at spise inden deres tur tilbage over "vaskebrættet". Vi fortsatte nordpå, gjorde et lille stop ved Grosssteingrab Nobbin, en stendysse, og Fischerdorf Vitt, hvor alle de gamle huse havde fine stråtage, og nåede frem til Kap Arkona, turens mål.
Vi så os lidt om ved fyret, og Per Allan fandt sin Svantevit.
Vi kørte derfra med Børge i spidsen. Jeg bagved i evig kamp for at holde hans hjul og med min frokost i halsen med fare for, at den ville lande i nakken på ham. Fik et velment skub af både Ingemann, og af Henning da det var mest kritisk.
På et tidspunkt trak Per Allan i nødbremsen. Hans fingre sov, så han kunne ikke bremse, (hvis det nu skulle blive nødvendigt). Børge kunne ikke forstå, at nogen mente, at det var gået for stærkt, for han havde da ikke hørt nogen beklagelser bagfra. (Jeg skulle ikke ha' noget sagt, havde jo selv valgt at køre med i denne gruppe).
Ordet kaffepause var oppe at vende igen, og Tonny foreslog Sasnitz. Men vi fandt ud af, at vi kun havde 5 km hjem af den godt 90 km lange tur, og at det ville være en omvej at cykle til Sassnitz.
Ja, så røg den kaffepause.
Hotellet havde dog heldigvis både kaffe, øl og masser af sol på terrassen, hvor vi alle samledes og kunne udveksle oplevelser fra dagen.
Til aften præsenterede Børge søndagens turforslag, der på Roberts opfordring skulle gå til den dejlige ø, Hiddensee, på vestsiden af Røgen. Turen blev dog aflyst, da man ikke rigtig kunne se sig ud af logistikken derover til.
Søndag morgen regnede det.
Meget. Rigtig meget.
Men på forunderlig vis klarede det op til kl.9.30, og der kom kun det vand, der blev slynget op fra den forankørende. Så efter få km måtte vi stoppe og ha' alt det ekstra tøj af, som vi havde garderet os med. Det blev der ikke brug for mere. Vores gruppe, nu med PA, som turlerder, (så var kaffepauserne sikret), gjorde en afstikker til Ralswiek, hvor vi kom til et slot. Desværre lå det nede, så turen derfra gik op!
I skoven på vej mod Bergen stødte vi på en større "legeplads" med tovbane m.m., og på den store rutchebane kom Jørgen Rostgaard og Carl Ove i fuld fart susende i en slæde.
I Bergen fandt PA "en cafe", hvor gruppe F havde slået sig ned. Endelig formiddagskaffepause.
Derefter nåede vi Putbus og fandt "Haus-Kopf-eber", et hus liggende på taget og alt inventar på hovedet.
Vi nøjedes med at se det udefra og kørte, (på Jette Vorks anbefaling), ned til vandet ved Lauterbach og fandt en fin restaurant, Kormoran, hvor vi spiste et godt måltid. Lena og jeg fik hver en stor pizza, som vi var parat til at dele med de andre, men den smagte så godt, at vi blev først færdige. Så ikke noget med at dele alligevel.
Glade og måtte drog vi videre.
Kørte fra ruten og op til Jagdschloss Granitz. Imponerende flot. Villy fik lov at gå på sightseeing indenfor for 6, jeg blev forment adgang pga. klamperne under skoene, men ville nu heller ikke ind. Resten af gruppen fik sig en is udenfor under parasollerne imens. På vejen ned fra slottet måtte vi lige holde tilbage for turisttoget "Rasender Roland", der kører med en tophastighed på 30 km/timen.
Nu satte vi kursen nordpå, hvor vi havde planlagt et besøg i trætoppene på Naturerbe Zentrum. De andre syntes, det var blevet for sent og udsatte det til mandag, s åVilly og jeg kørte alene dertil. Bortset fra den manglende skiltning, (vi så dem i hvert fald ikke, og havde ikke helt hørt efter med "links-und -recht"), som gjorde at vi gik 5 etager op i et tørn imod strømmen af besøgende på vej ned og ikke kunne komme ind gennem en læge, så var det en fantastisk oplevelse. Det var Så flot. Udsigten i aftensolen og selve bygningsværket. Virkelig et besøg værd. Også selvom jeg, som "ikke pensionist" måtte betale fuld pris. Man kunne spare 1' af de 10 :)
Dagens cykeltur blev i alt knap 75 km.
Mandag var der frit valg på alle hylder mht. ture. Jeg meldte mig, (i al fortrolighed overfor Villy), som turleder for ham. Havde indkøbt et kort, da han og jeg nok er når de eneste uden en Garmin på cyklen, og tænkte at jeg var dækket ind.
Nogen valgte at starte med Sassnitz, nogen med tårnet og trætoppene, mens vi valgte at cykle til Sellin for at se Seebrecke.
Det blev aftalt, at vi alle skulle mødes ved Hotel Arkona på Strandpromenaden i Binz kl.13 og spise vores Baghjulsfrokost sammen.
Det gik ikke helt godt med Villys og mit vejvalg, men vi kom dog frem til rette sted. Noget af en turistattraktion, mange mennesker, men Seebrecke er rigtig flot. Villy var lidt nervøs for, om vi nu nåede tilbage til tiden, (han stolede ikke helt på dagens turleder!), men der var ingen problemer, og vi var i god tid, indtil han fandt på noget "off-pist" gennem skoven.
En besværlig vandrerute, så de tunge MTB'er skulle bæres op af stejle skrænter. Vi fandt ind på cykelstien igen og kom frem til tiden.
Det 4-stjernede hotel fik vi lov at besøge i svedigt tøj og cykelsko, men fik dog et lokale for os selv. Vi fik et "Schnitzel mit gemese"og var klar til de sidste km af vores cykelferie.
Villy og jeg lokkede Grethe Bech med til Sassnitz, men efter at vi havde passeret vores hotel, begyndte det at smådryppe. I Sassnitz begyndte det at regne rigtigt, og Grethe hviskede noget om kaffepause til Villy. Heldige var vi ikke med vores første valg af cafe, der ikke ville servere for os udenfor, men det ville nabocafeen, hvor vi fik varm chokolade/kaffe og æbletærte. Da vi skulle hjem, var det holdt op med at regne. I alt ca. 65 km.
Alt i alt nogle dejlige dage på Røgen og fint hotel.
Mange gode oplevelser og spændende ting at se.
Mange cykelstier og -veje, måske kan belægningen til tider diskuteres, (og vi klager over Middelfart kommunes vedligehold af vejene!).
Masser godt vejr.
Og mange glade Baghjulere.
Stor tak til Børge for at have arrangeret denne tur, (med og uden kaffepauser).
