Hårdt, men Hyg'ligt 9

Udgivet 06-08-2017, tags: Hårdt-men-Hygligt |

Hårdt, men Hyg'ligt  (HMH) blev i går afviklet for 9. gang  i Baghjulet og det blev et meget vellykket MTB træningsarrangement med rekord stor opbakning fra 80 deltagere.

Der var deltagere både fra Baghjulet og fra andre klubber.

HMH 2017d

Jan Ager og Dennis P. havde lagt en god og hård rute - og med den våde sommer vi har har for tiden, slap deltagerne ikke for en god gang mudder.

HMH 2017e

Konceptet til HMH er enkelt. Vi sætter rammerne op, så deltagerne kan stille sig selv den udfordring, de har lyst til - kør hvad du kan på 6 timer. Tag alle de pauser du har lyst til. Vær med i et par timer eller alle 6 - den enkelte bestemmer selv.

Derudover er HMH en dejlig mulighed for at mødes på tværs af klubber og fællesskaber, til en aktiv dag på mountainbike.

HMH 2017b

I pauserne er der mulighed for at gå i et velassorteret depot, hvor hyggen er 100% i top. Tak til de hjælpere, der stod for forplejningen.

I lighed med tidligere år, var vi igen så heldige at få stillet en række lodtrækningspræmier til rådighed - Cykelservice sørgede for 6 heldige vindere.

HMH 2017c

For første gang havde vi elektronisk tidtagning på - resultaterne af deltagernes ihærdighed kan I se her.

HMH er det bedste eksempel på at et godt løb ikke behøver at koste en formue.

Tak til alle jer der bakkede op om arrangementet og til de frivillige, der fik det hele til at ske.

HUSK at følge med på vores Facebook side - så misser du ikke muligheden for at være med igen næste år når Hårdt men Hyg'ligt afholdes for 10. gang.

HMH 2017a

 

Støt dem, der støtter Baghjulet