Cykelfestival 5500 18. august 2024

Nyheder

Turledere - efterårsplanen

21-06-2024

Efterårets turlederplan: Her er de datoer, vi skal have besat.


 

Kære Baghjulere

Forårssæsonens turlederplan er ved at rinde ud. Snart holder vi en turleder-fri sommerferie.

Fra 4. august skal vi have besat sensommer og efteråret, hvor vi har 14 træningsdage med turledere i grupperne A, B, C og D. Som bekendt kører gr. E, F og Dagholdet uden turledere, lige som gruppe M har deres egen kalender, der offenliggøres særskilt.

Vi havde en flot besat forårsplan og turlederudvalget håber, at vi kan gøre det igen i efteråret. Du kan allerede nu melde ind til turlederambassadøren i din gruppe, hvilke dage du har mulighed for at vise kammeraterne rundt på en tur. Du finder din kontaktperson her.

 

Søndag, den 4. august
Tirsdag, den 6. august
Søndag, den 11. august
Tirsdag, den 13. august
Søndag, den 18. august (Cykelfestival 5500)
Tirsdag, den 20. august
Søndag, den 25. august (Gravel Søndag)
Tirsdag, den 27. august
Søndag, den 1. september
Tirsdag, den 3. september
Søndag, den 8. september
Tirsdag, den 10. september
Søndag, den 15. september
Tirsdag, den 17. september
Søndag, den 22. september
Tirsdag, den 24. september
Søndag, den 29. september - SÆSONAFSLUTNING MED SUPPETUR

 

Er du ny i Baghjulet? Så skal du vide, at vi hellere end gerne vil have dig ind i turlederkorpset. Det er sjovt og givende, at være med til at bidrage. 

TURLEDERVESTEN - BÆR DEN MED STOLTHED!

Turledervest front STOR

Som medlem af Baghjulet, er du en del af et gensidigt forpligtende kammeratskab og derfor opfordrer vi alle medlemmer til at påtage sig turlederrollen, i det omfang den enkelte kan.

Når du melder dig som turleder i Baghjulet, får du udleveret turledervesten til evigt eje.

Vi opfordrer selvfølgelig turlederen til at bære vesten, den dag han eller hun har turledertjansen, men vesten må også gerne bruges, selvom den pågældende turleder ikke lige har vagten i dag.

Som turleder er du en del af hjælper-korpset i Baghjulet og du inviteres med til tak-for-hjælpen-arrangementerne. Så ja - der er mange fordele ved at træde til og bidrage :-)


 

Læs mere

MTB'ernes God Sommer Arrangement

18-06-2024

OBS !!

Tirsdag den 2. juli kl. 19.30 byder MTB-udvalget, Baghjulets Gruppe M på “god sommer” arrengement ved naturcenteret.

Vi mødes kl 18.00 ved naturcenteret og triller en tur i skoven. MTB-udvalget vil stå klar med pålægsmand, øl, sodavand kl 19.30.

Af hensyn til bestilling vil vi bede om en tilkendegivelse af om du/I påtænker at deltage.

(Det er selvfølgelig tilladt bare at møde op kl 19.30)

MTB-udvalget håber på stor opbakning

Tilmelding skal ske vi tråden i Facebook gruppen Baghjulet Gruppe M.

Læs mere

Søndagsgravel

18-06-2024

Gravelsøndag den 30. juni fra Oksbøl, det er sidste tur inden sommerferien.


 

OBS!!! Nu også med en 45 km. tur fra Oksbøl ned og runde Blåvandshuk Fyr og retur til Oksbøl.

Sæt et STORT KRYDS i kalenderen.

Gravel-Søndag, denne gang i området omkring Blåvand.

Som sædvanligt kan vi love godt kammeratskab varierende terræn og storslået natur ud over det sædvanlige.

Ruten er delvis testet og består af +80% grus, en god blanding af Klitplantager og markveje gennem klitterne. Vi kommer forbi Filsø Kallesmærsk-hede og frivilligt Cafestop i Blåvand.

Husk arrangementet er un-supported. Derfor opfordres alle deltagere til at downloade ruten og have den med på cykelcomputeren.

Vi er klar på cyklen 09:31. ”Keep it simpel” bare tilmeld og mød op.

Starten går fra P-pladsen ved Hallen i Oksbøl, Strandvejen 2, 6840 Oksbøl.

Parker i den side under træerne, så er der plads til lokale der skal i hallen i den anden side.

Link til RWGPS:

Kort RWGPS 45 km - https://ridewithgps.com/routes/47199677

Melle, RWPGS 71 km. - https://ridewithgps.com/routes/47199629

Lang RWGPS 96 km. - https://ridewithgps.com/routes/47169081

Link til Garmin Connect:

Kort Garmin 45 km - https://connect.garmin.com/modern/course/280753280

Mellem Garmin 71 km. - https://connect.garmin.com/modern/course/279976046

Lang Garmin 96 km. - https://connect.garmin.com/modern/course/279976470

Der er som altid hygge og socialt samvær i vanlig gravel- og baghjulsstil. Hvis vi er mange nok og der er stemning for det, arrangere vi forplejning. Husk vand og energi til baglommen - vi ser frem til at køre med jer. ”Keep it simpel”. Hop i baghjulstrøjen og meld jer til her i tråden inden fredag den 28. juni så køkkenholdet kan nå at arrangere forplejning.

Tilmelding skal ske på trådet i Facebook Baghjulet Træning.

 

 

Læs mere

MTB kørsel på Hindsgavl halvøen

14-06-2024

Vi som klub (bestyrelsen og MTB udvalget) er løbende i dialog med kommunen omkring brug af skovene/områderne omkring Hindsgavl Halvøen til MTB.
Efter aftale med skovfogeden hermed en kort opsummering: 

Der må jævnfør Naturbeskyttelsesloven kun cykles med almindelig cykel på veje og stier. Dog har kommunen også åbnet op for, at der må cykles med MTB-cykel på alle veje og stier markeret på kortet i Hindsgavl folderen.

Link: https://natur.middelfart.dk/media/xehht3sl/hindsgavl-dyrehave-folder.pdf 


Veje og stier i folderen er ikke 100 % opdateret, men dette vil ske ved næste genoptryk, bl.a. er alt form for cykling omkring Gl. Slot/Sudden (8) og Hindgavl Slotspark (10) forbudt, selvom der er stier på kortet. Ligeledes er cykling på dyreveksler ikke tilladt. 

Desuden opfordrer Baghjulet samtidig medlemmerne til fortsat, at vise hensyn til de andre brugere,-gående, løbere, hundeluftere, ryttere, m.v.

Venlig hilsen
MTB Udvalget

Læs mere

MTB ture 2024

03-06-2024

Næste gang: 7. juli


 

 

Vi mødes kl. 9.30 på angivet destination. Inddeler os i forskellige grupper alt efter fremmødte. Kl. 12.30 mødes vi til fælles spisning, kage, kaffe og vand.

Datoer

  • 14 april – Varde Grusgrav, Ribevej 79 6800 Varde
  • 12. maj – Pamhule Skov, Pamhulevej 96 6100 Haderslev
  • 2. juni – Marselisborg, mødested kommer senere 
  • 7. juli – Bjerreskov, Bjerre Skovvej 4 8700 Horsens
  • 11. august – Silkeborg, mødested kommer senere
  • 1. september – Vejle, mødested kommer senere

 

På vegne af MTB udvalget

Louise

Læs mere

Hårdt men Hyg'ligt 15 - 3/8

31-05-2024

TILMELDIGEN ER ÅBEN


 

NU er tilmeldingen til den 15. udgave af 6-timers træningsløbet "Hårdt men Hyg'ligt", som køres den lørdag, den 3. august 2024, åben.

TILMELD DIG HER

 

Kom og vær med til en hård men hyggelig dag sammen med gode cykelkammerater. 15’ udgave af vores 6 timer træningsarrangement.

Hårdt men Hyg'ligt 15 er et arrangement, der er åbent for alle - både medlemmer og ikke medlemmer af Baghjulet.

Der er igen i år mulighed for MTB og Gravel cykling. 

 

MTB afvikles på den sædvanlige rute i Stauerbyskov og har et max deltagerantal på 50 ryttere. Starten går kl 10:00. Sporet er åbent i 6 timer.

Gravelruten afvikles som ”stjerneløb” – 3 sløjfer af ca. 30, 40 og 50km. Max. deltagerantal 30 ryttere.  Du bestemmer selv hvilke sløjfer og rækkefølge du vil køre. Det er en un-supportet event med samlet start kl. 09:30.

Der er elektronisk tidtagning med chip, så alle dine MTB omgange tælles. For Gravel vil nettotiden blive beregnet.  Det er et træningsarrangement, og derfor ingen podie og ingen tilmelding på pladsen -  online tilmelding lukker på løbsdagen 07:00.

  • Fuld forplejning
  • Energidrik.
  • Begrænset deltagerantal.
  • Ingen podie, det er et træningsarrangement
  • Elektronisk tidtagning
  • Parkering og toilet på Staurbyskovvej

Vi glæder os til at se dig i Stauerbyskov. Evt. spørgsmål til Jan Ager 61315486

 

Læs mere

Cykelfestival 5500

23-05-2024

Cykelfestival 5500 er et samarbejde mellem de lokale cykelklubber i Middelfart Kommune - Middelfart Cykel Club, Nr. Åby Cykelklub og Baghjulet.

Med festivalen ønsker de 3 klubber at holde kæden stram, uanset om du er til gedebukkestyr, alu eller carbon, til stor eller lille klinge, aero eller bredde dæk, lycra eller klaphat.

Cykelfestival 5500 er en cykelfest for alle glade cykelentusiaster.

Læs mere og tilmeld dig på www.cf5500.dk/

 

Læs mere

Gruppe B

02-05-2024

Justering af tempo interval


 

Vil du prøve kræfter med gruppe B? Så har vi gjort det lidt nemmere at komme i gang.

Pr. i år har vi justeret tempointervallet, således at gennemsnitsfarten i gruppen ligger mellem 29 og 32 km/t. Du behøver altså nu, som minimum KUN at kunne cykle 2½ time med 29 i snit mod før 30 kmt. 

På den måde håber gruppen, at få et mere realistisk billede af, hvordan gruppen kører og at få flere, f.eks. fra gr. C, med op i gruppe B.

Så kom frisk! Prøv kræfter med gruppe B

Læs mere om gruppeindelingerne i Baghjulet her.

Læs mere

DCU Cykelforsikring

10-04-2024

Vi har modtaget denne mail fra DCU vedr .DCU Cyklelforsikring:

 

"I dag lancerer vi DCU Cykelforsikring, en forsikring til alle os, der elsker cykling, og som ikke kræver andre forsikringer som indbo m.v. Vi har lavet forsikringen i et samarbejde med First Forsikring, som også samarbejder med Sejlunionen. Vi håber, det bliver et friskt pust på markedet, som vil sikre alle motionister bedre og bidrage til udviklingen af dansk cykling, forsikringen kommer i tre niveauer alt efter hvad du har af behov. Bikekey har leveret den tekniske løsning. Det er deres ambition at skabe et nationalt cykelregister, så vi mindsker antallet af tyverier og gør det lettere at få sin cykel igen, hvis uheldet skulle være ude, samt mere sikkert at sælge sin cykel. Det ønsker vi at støtte op om for det skal være lettere at være cykelejer derfor har vi indgået et samarbejde med Bikekey om en cykelnummerplade med DCU-label. Vi håber, den bliver taget godt imod, og at vi kan udvikle dette partnerskab med flere tiltag i fremtiden. Nummerpladen er et præventivt indspark og hver gang en nummerplade bliver solgt støtter man dansk cykling." 

 

I kan læse mere om forsikringen her: https://www.dcucykelforsikring.dk/

 

Bestyrelsen

Læs mere

Torsdagsturen

08-04-2024

Nyt og gammelt om torsdagsturen - sådan kører vi fra sæsonstart 2024


 

Hej Baghjulere

Turlederudvalget har haft Torsdagsturen oppe til drøftelse. Torsdagsturen har været kørt i vel mere end 30 år, men i de seneste år har vi oplevet en "afmatning" eller en "affolkning" om man vil.

Torsdagsturen udmærker sig ved at være en fast rute på ca. 50 km, som køres uden turleder. Der køres i 2 grupper - en gruppe 1 der kører tons, med frit løb fra Strib Kirke og uden opsamling samt en gruppe 2, der cykler samlet, omvendt rundt på ruten med omkring 27-28 i snit og med opsamlinger ved hajtænder mm.

 

"Torsdagstons"

Torsdagsturen har fået kælenavnet TORSDAGSTONS.

Og tons kan jo køres på mange niveauer. Men det er sjovest, når man har nogen "at tonse med" - der ikke noget ved at møde ved Naturcentret kl. 18, blot for at blive "smidt af" ved Strib Kirke og cykle 50 km alene.

Er der behov for at justere? 

Konklusionen på en god debat ved turledermødet var, at vi bibeholder torsdagen som koncept - fast rute uden turleder.

Der er ingen ændringer i gruppe 2.

MEN i gruppe 1 arbejder vi hen imod det nye, at vi i højere grad opfordrer grupperne A og B til at mødes og køre deres torsdagstur gruppevis. Dvs. arbejder på et koncept hvor deltagere i A og B mødes og kører deres torsdagstons sammen, gruppevis - tons med ligestillede. Ligeledes opfordrer vi til at der aftales intervaller på oplagte steder på ruten.

På den måde håber vi, at flere har lyst til at komme og cykle turen, sammen noget lunde ligestillede, de kan "tonse" med.

Det er sjovt at cykle - men det er sjovest, når de andre også kommer og cykler.

Torsdagstons starter op igen torsdag, den 11. april 2024

 

 

 

Derfor:

Sådan cykler Baghjulets landevejsgrupper om torsdagen
fra april til september:

Torsdagsruterne køres altid på fast rute, som er ca. 50 km lang.

2 grupper - race og samlet kørsel

Der køres 2 grupper, som er beskrevet herunder.

Gruppe 1 - Race (gruppeopdelt iht. fremmødte, evt. aftalte intervaller) - mødes kl. 18.00 ved Naturcentret
Gruppe 2 - Samlet gruppekørsel (alle med lyst til samlet kørsel, med opsamling og ca. 27-28 i snit) - mødes kl. 18.00 ved Naturcentret

 

Gruppe 1 -  Race - Starter kl. 18. Der køres samlet til Strib, hvor løbet gives frit. Der køres med hastigheder som i grupper A og B.
Når løbet er givet frit, er der fri hastighed og der samles ikke op. Gruppen kan aftale udvalgte intervalstrækninger.
Turen slutter ved Middelfart Sygehus.

 

Gruppe 2 -  Samlet gruppekørsel - Starter kl. 18:00. Gruppen cykler samlet rundt og uden turleder. Der køres med snit på 27-28 km/t og der samles op på bakker og mellem intervaller.
Gruppen slutter ved ITW på Gl. Banegårdsvej (og kører altså omvendt rundt, i forhold til gruppe 1).

God fornøjelse!

 

Vil du hellere køre MTB om torsdagen? KLIK HER og se her hvordan det foregår

Læs mere

Se alle nyheder

Støt dem, der støtter Baghjulet