Dagholdet - nye restriktioner

01-03-2021

Gode cykelkammerater.

 

Vi formoder, at du de sidste dage har bemærket, at foråret er over os. – Ikke kun i kalenderen, men også mærkbart, hvis du vover dig uden for døren.

Samtidig er restriktionerne for udendørs træning blevet slækket, så vi nu må mødes 25 personer, men alle andre restriktioner gælder stadig!!!

Vi regner med, at du har passet godt på helbredet. – Nu går der jo ikke lang tid, før du kan få vaccinationen (eller måske har du fået). – Har du også passet træningen???

Har du ikke været flittig med at træne, skal du nok overveje grundigt, hvilken gruppe du starter i.

Skal vi ikke benytte os af de lempede regler?  –  Det vil dog være fantastisk hvis vi igen kan mødes og følges ad på en cykeltur.

Vi vil foreslå, at vi fra på onsdag (den 3. marts) igen mødes ved Naturcentret klokken 10:

Gruppe D på parkeringspladsen – nærmest ”brandtomten”

Gruppe E på parkeringspladsen – nærmest indkørslen

Gruppe F på vores sædvanlige fliseplads

Du skal regne med, at de fleste stadig kører på de brede dæk.

Husk at vores egne regler betyder, at der højst må være 10 i en cykelgruppe. – Og vi skal nok også lige give os tid til at vænne os til at køre i en større gruppe.

 

Formiddagskaffen må vi desværre stadig nøjes med at glæde os til.

På gensyn

Udvalget