Vintercup

 

Hvad er Vintercup?

Til nye medlemmer eller andre, der aldrig har hørt om Vintercup, følger her en lille beskrivelse af vintercup.

 

Orienteringsløb på cykel

Vintercup er orienteringsløb på cykel og kan køres af alle. Man cykler parvis, to og to.

Vintercup post

 

Både konkurrence og motion

Rigtig mange deltagere går op i konkurrencen med liv og sjæl, men lige så mange cykler Vintercup fordi det er sjovt og socialt og fordi Vintercup er masser af god udendørs cykelmotion.

 

Mountainbike eller Cross cykel

Vintercup kan køres på en mountainbike, en racercykel med vinterdæk eller måske en crosscykel. Almindelige sportscykler kommer også rundt.

DSC 5854

 

I skal være medlem af en klub

Alle DCU Motion region Sydjylland/Fyn's motionscykelklubber deltager i Vintercuppen, som køres hen over vinteren, den første søndag i hhv. november, december, januar, februar og marts. Der er på forhånd udvalgt 5 arrangerende klubber, som afholder cuppen på skift - derfor kommer man rundt og ser en masse spændende terræn i Sydjylland og på Fyn.

 

Klasser

Man kører i aldersopdelte klasser - herre, dame eller mix - således at man konkurrerer med nogetlunde ligeværdige. Aldersopdelingen sker efter parrets gennemsnitsalder.

Læs om vintercup reglerne her

Parrets starttider offenliggøres på www.vintercup.dk, og ligger klar for hele vinteren ved sæsonstart.

I møder i god til, på det sted, hvor afdelingen køres fra (typisk med udgangspunkt fra en sportshal). Ofte er der mulighed køb af kaffe og morgenbrød. Det kan I læse om i den indbydelse, som ligger på nettet, før hver afdeling.

vintercup 100215C lill3

Kort før de første ryttere sendes af sted, er der information, hvor arrangørerne fortæller om eventuelle særlige forhold, der skal tages hensyn til, når man cykler ud i dag. Der kan f.eks. være lodsejere, som har forment os adgang til forskellige områder. Sådanne områder er skraveret rødt, på det kort vi får udleveret og disse adgangsforbud skal overholdes.

 

Og så kommer det sjove

Når starten går fra startboksen, får man udleveret sit kort og så kommer det rigtig sjove. At orientere sig, at læse og forstå et kort, at finde ud til posterne og at svare rigtigt på det spørgsmål, der hænger ved posten.

Man har 1½ time til at forsøge at finde så mange af de 12 poster, som muligt. Posterne må tages i vilkårlig rækkefølge.

Posterne giver point for fundet post samt yderligere point, hvis man svarer rigtigt på spørgsmålet. Bruger man mere end 1½ time, får man strafpoint. Der kan ligge en stor sport i, at regne ud om det vil kunne betale sig, at cykle ud og hente en post mere eller om man gør klogere i, at være hjemme til tiden.

Når man er i mål, beregnes holdets point.

Det hold i klassen der har flest point opnår 1. pladsen. Den placering (1., 2., 3. .... 10. osv.) man opnår, tælles sammen og jo lavere tal der opnås, jo højere placering i den samlede cup. Tre 1. pladser giver f.eks. 3 point. Tre 10. pladser giver 30 point.

Det er de 3 bedste af de 5 afdelinger, som kommer til at indgå i den samlede placering. Det er tilladt holdet, at køre 1 soloafdeling (hvis makkeren skulle være forhindret). Mere end 1 solo, vil ikke komme til at indgå i konkurrencen.

Spørgsmål vedr. Vintercup kan til enhver tid rettes til Baghjulets vintercupudvalg.

Vi håber der er flere Baghjulere, der har fået lyst til at prøve kræfter med Vintercup og byder nye, såvel som gamle Vintercuppere, velkommen til næste sæson.

Mere info på www.vintercup.dk.