Tour de Vestfyn

Skrevet af TDV udvalget Torsdag, 08 juni 2017

tourdevestfynMelfar 24 er vel overstået. Nu begynder vi at forberede Tour de Vestfyn, som finder sted søndag, den 13. august.

Og der er flere nye tiltag på programmet. Vores samarbejde med Race Marchalls er et af dem. Et andet er den nye Tour de Vestfyn cykeltrøje.

 

Tour de Vestfyn trøjen

Når deltagerne tilmelder sig hos Sporti, får de muligheden for at tilkøbe cykeltrøjen. Deltagerne skal betale en meromkostning på blot 290,- for at få trøjen med. Den fås i størrelserne XS til 5XL. En super kvalitet fra Xtreme. Trøjen er designet i Tour de Vestfyns rød-hvide farver, flot dekoreret med vores sponsorers navne. Blusen vil stå flot til din august-solbrune hud.

Der er 50 dages levering på trøjerne, så dem der er hurtigt ude kan nå at få trøjen leveret på løbsdagen, den 13. august.

 TDV trojen

Tour de Vestfyn - et løb for alle

Tour de Vestfyn er jo det af vores løb, som henvender sig til den bredeste målgruppe.

Her kommer både supermotionisten, der vil teste sig selv sammen med ligestillede på de lange ruter. Vi har de mere almindelige motionister på mellemruterne og familierne på de 2 familieruter på 25 og 10 km. Vi har kort sagt et tilbud til alt fra elitemotionisten til mere almindelige cykelmotionister, mor, far, børn, bedsteforældre, kolleger, naboer, klubber og foreninger. Folk kan deltage på alle typer af cykler - selv mountainbikes, ser vi på ruterne.

Vi håber selvfølgelig at den flotte Tour de Vestfyns trøje kommer ud at køre en hel masse og vil bidrage til at cementere det brand, Tour de Vestfyn er blevet gennem årene.

 

Kan jeg også købe trøjen?

Nu sidder du måske og tænker: "Jamen, jeg skal jo hjælpe til Tour de Vestfyn og ikke deltage i selve løbet - hvordan kan jeg købe trøjen?". Den mulighed vil vi gerne åbne for, hvis der er interesse for det.

Indtil videre: Skriv en e-mail til Johnny Grønmar på  Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. hvis du er interesseret i en Tour de Vestfyn trøje. Fortæl hvilken størrelse du ønsker (størrelserne matcher Baghjulstrøjen fra Xtreme). Du kan også lægge en kommentar her på siden.

 

Efterlad en kommentar

Du kommentere som gæst. Valgfri login forneden.