Gruppe M

 

GRUPPE M

Her køres der på de tykke hjul altså på MTB – mountainbike. Der køres med turleder i gruppe M4 tirsdage i sommerhalvåret (følger sommertid).

 

M1 – SPORT/XC

M1 er gruppen for dem der vil arbejde på at blive hurtigere. Der vil blive lagt vægt på træning i intervaller, tekniske elementer og hurtige korte ture. Der vil blive bl.a. kørt på små korte rundstrækninger, hvor der bliver øvet tempo og teknik. Fokus er på fart, kondition, styrke og teknik.
Der er ingen turleder.

 

M2 – ØVET- MOTION.

M2 kører med rimeligt højt tempo i blandet terræn. Her forventes det, at rytteren er i god form, og at man har et godt teknisk niveau. Her køres i et lidt lavere tempo end M1. og der samles op så alle kommer med "rundt" Der køres typisk 2 – 3 timer.

Fokus vil ofte være på at køre en tur i frisk tempo, så man kombinerer konditionstræning og teknik med en god naturoplevelse og et godt fællesskab. Den fremmødte gruppe aftaler, hvem der er dagens turleder.

 

M3 – LET ØVET.

M3 kører med jævnt tempo men på et roligere niveau end M1 og M2. Gruppens tekniske niveau afstemmes på dagen og turen tilrettelægges derefter. Der samles op så alle kommer med "rundt" og der køres typisk 2 – 2½ time.
Fokus vil ofte være at køre en tur i jævnt tempo, så man kombinerer konditionstræning og teknik med en god naturoplevelse og et godt fællesskab. Den fremmødte gruppe aftaler, hvem der er dagens turleder.

 

M4 – MTB INTRO

Her cykler dem, der kører ture på mountainbike, i ikke teknisk krævende terræn og i moderat tempo. Her møder du også dem, der er nye på MTB og skal lære den basale MTB teknik. Der køres med turleder om tirsdagen i sommersæsonen.
Der er fokus på den gode MTB-oplevelse, hvor man kombinerer tur-kørsel med øvelser i MTB teknik; træning i gear, bremser, op- og nedkørsler, osv., helt efter turlederens/og gruppens valg. Der køres typisk 1½ – 2 timer.

 

M – TRAIL/ENDURO

For dem der vil køre de sværere nedkørsler med gentagelser, øve linjevalg, styrke teknikken og øge farten. Farten opad er ikke så vigtig, her køres der samlet. Fokus vil som regel være at blive bedre og mere sikker på nedkørsler og blive bedre rustet til bikeparks, tekniske trail segmenter og enduro kørsel.
(tovholder: Chris Johansen/Bo Jørgensen)

 

Der opfordres til at du vælger gruppe med omhu, og at du er realistisk i dit valg.

Der opfordres ligeledes til at mere erfarne medlemmer tager sig godt af mindre erfarne medlemmer, så erfaringen bliver delt og samtidig opfordres alle til at tage del i rollen som turleder i de forskellige gruppe.