Endelig gik starten!

Skrevet af Per Mayntzhusen Tirsdag, 08 november 2016. TAGS: vintercup

8 lange måneder er gået siden vi afsluttede sidste VinterCup-sæson.

Derfor var det dejligt at møde op til 1. afdeling af 2016/2017 sæsonen, hvor Vejle Cykel Motion havde opgaven som arrangør. Med Ødsted som udgangspunkt var det ikke overraskende at banerne bød på (alt for mange) højdekurver.

DSC 5850

Min makker Søren er ny i VinterCup, så jeg havde på forhånd forsøgt at sætte ham ind i, hvad der ventede på denne regnfulde, blæsende og kolde søndag formiddag. Jeg må have gjort mit forarbejde godt for det virkede ’næsten’ som om han havde prøvet det før.

Efter at have klippet de to første poster, blev vi desværre ramt af en punktering, som vi lige måtte klare - det tog kun 9 min. :-) - men det tvang os til at ændre lidt i den oprindelige plan. Vi kom dog hjem med 8 klippede poster, men havde kun 4 rigtige svar :-). (60,4% af alle afgivne svar var rigtige)

Vores bane bød på dejligt med udfordringer. Den var spændende og ikke let at knække (lige som det bør være) hvilket også afspejler sig i resultatlisten. Jeg kan godt lide at det ikke er muligt at nå alle poster, og det var ikke muligt i Ødsted. Ingen nåede 11 eller 12 poster og kun 4 hold nåede 10 poster. (gennemsnit 6,4 poster)

DSC 5872

Undervejs tog regnen til, og for sådan et par gamle mænd som os, der er nødt til at bruge briller, det blev stadig sværere at se kortet. Ofte var vi nødt til at stoppe helt for at få detaljerne på plads.

Vel ankommet til MÅL, 10min. for tidligt, fortsatte vi, kolde og forkomne, straks til vores bil som var parkeret et stykke fra hallen. Her foretog vi, ved bagagerummet, på åben mark, i regn og blæst, en omklædning til tørt og rent tøj. Herefter et smut til hallen for se resultatlisten, og de rigtige svar på dagens spørgsmål.

DSC 5854

Trods de nævnte fortrædeligheder (og et par ikke nævnte), er vi stadig vilde med at cykle vintercup, og vi glæder os allerede til næste afdeling.

Mere info og resultater på www.vintercup.dk 

Fakta om Vintercup - læs det her

Efterlad en kommentar

Du kommentere som gæst. Valgfri login forneden.