Turlederseminar

Skrevet af Turlederudvalget Søndag, 20 marts 2011. TAGS: Turleder | turlederseminar

Turlederseminar

Af: TurlederudvalgetTurlederseminar

Lørdag den 19. marts 2011
Ca. halvdelen af klubbens turledere deltog i turlederseminaret i dag. Efter en præsentation af deltagerne, gik Søren i gang med at fortælle om at være turleder i Baghjulet. Her følger et referat:


Om at være turleder i Baghjulet
Søren gennemgik gruppeinddelingerne, turlederfunktion samt ”Sikker på cykel i Baghjulet”.

Fælles ansvar
Det blev præciseret, at turlereden IKKE har mere ansvar for sikkerhed mv. end andre i gruppen. Det er et fælles ansvar, at sikkerheden overholdes og at der køres sådan, at alle får en god tur.

Det blev anbefalet, at man udpeger en hjælpe-turleder på alle ture.

Førstehjælpskursus
Turlederne foreslog, at der hurtigst muligt bliver afholdt førstehjælpskursus for turledere. Ivan har i kraft af sit job som brandmand kontakt til flere kollegaer, som underviser i førstehjælp. Han undersøger muligheder og vender tilbage med datoer.

Huller i vejene
Der er meget dårlige veje derude!

Der ses op til 15 cm store krater i asfalten efter frostskader pga. den hårde vinter. Preben opfordrede Baghjulet som organisation til at være en aktiv spiller overfor Middelfart Kommune med henblik på, at få skaderne udbedret. Kommunen kalder sig cykelby og har kampagner kørende for at få folk ud at cykle. Vi må som minimum forlange, at de sørger for sikre cykelveje.

Les opfordredes til at cykle en tur med sit kamera, så vi kan lave en lille ”video happening” der sætter fokus på problemet.

Helle A. fortalte, at Middelfart Kommune har opfordret borgerne til at melde tilbage hvis de observerer huller i veje - det kan de gøre på mailen Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Alle opfordredes til at passe godt på derude!

Forslag om Turledervest
På generalforsamlingens Workshop var der forslag om turledervest. Per Allan fremviste forslag til design og spurgte om turledernes mening. Ville de bruge, sådan en vest? Det er tanken, at vesten skal foræres til turledere i Baghjulet og at de må bruge vesten også på cykelture, hvor de ikke er turledere. Vesten skal være et signal om, at denne motionist er turleder i Baghjulet og dermed har lært nogle ting. Det kunne også være et signal til andre om, at her er en erfaren motionist, der kan spørges til råds.

Turlederne kunne li’ vesten og idéen, som Per Allan derfor går videre til Tøjudvalget med.

Tour katalog
Jørgen Rostgård havde forslag til et fælles tourkartotek.

Helle fortalte, at sådan ét var der allerede på hjemmesiden, men ingen kan finde det. Derfor vil tourkataloget blivet flyttet ”frem i lyset”.

Mulighederne for link til kort, gps, garmin mv. er utallige, så det er bare om at få gang i delingen af hinandens ruter, så vi kan inspirere hinanden.

Ændring af træningstidspunkt
På generalforsamlingens Workshop var der forslag om ændring af træningstidspunkter fra kl. 18.30 til 18. Bestyrelsen ville gerne høre turledernes holdning.

Turlederne synes det var en god ide, både pga. lygtetændingstid og for, at man kunne være lidt tidligere hjemme. Turlederne foreslog, at det evt. kunne gøres efter sommerferien og frem til sæsonafslutning. Hvis det bliver vel modtaget, kan det så startes op fra foråret, så der er ens træningstider hele året.

Helle S. var bestyrelsens repræsentant i dag og får dette forslag med tilbage til bestyrelsen, som arbejder videre med det.

Hvordan kan vi gøre det mere attraktivt at være turleder?
Søren spurgte, om der var forslag til, hvordan vi kunne gøre det mere attraktivt at være turleder. Tulederudvalget må hvert år arbejde hårdt, for at få turledere nok til at få planen til at gå op.

Forsamlingen syntes de blev informeret godt og at de blev godt belønnet med middag osv. De mente, at den personlige henvendelse var vigtig. Vis klubkammeraterne, at de godt kan, vær en god kammerat, afmystificer det med at være turleder, tag fælles ansvar, hjælp hinanden – så tør flere tage tjansen, lød det fra turlederne. Grethe forslog en mentorordning for nye turledere.

Herefter rundede Søren turlederseminaret af og Per Allan tog over med en fælles træningstur.

Tak fra turlederudvalget, til alle deltagere, for en god og konstruktiv debat!

Og god fornøjelse på cykelturene.

Efterlad en kommentar

Du kommentere som gæst. Valgfri login forneden.