Tour de Vestfyn

Skrevet af TDV udvalget Torsdag, 22 august 2013.

TDV billede 1Så fik vi afviklet endnu et Tour de Vestfyn og et fint vejr på dagen medvirkede til en utrolig flot cykeldag.

Vi havde igen rigtig mange glade og tilfredse deltagere ude at cykle i den skønne natur omkring Middelfart, og efter at vi har suppleret vores tilbud med en rute på 10 km, har vi virkelig muligheder og udfordringer til alle – uanset alder og uanset færdigheder.

- 1125 deltagere valgte i år at cykle en tur på en af Tour de Vestfyns 5 ruter.

Dagen forløb godt, med kun få kiksere og få uheld.

Som nogen af jer nok så, havde vi en grim oplevelse, da en deltager faldt om med hjertestop, da han kom i mål efter 50 kilometers ruten. Takket været hurtig indsats fra folk på pladsen - bla. af en læge, som var til stede - fik deltageren førstehjælp og reddede livet. Han er blevet opereret og har det efter omstændighederne godt. Han håber han er klar til Tour de Vestfyn igen næste år.

Til alle sponsorer - Kvickly, Middelfart Sparekasse, Dini Tours, SME Strib Murer og Entreprenør, Brugserne i Ejby, Strib og Veflinge, Cykelgården og Melfar Posten - en stor tak for hjælpen.

Til alle hjælpere skal lyde en stor tak for indsatsen, både før under og efter løbet. Nogle af jer, registrerede jer som hjælpere i klubmodulet - hvilket vi er rigtig glade for. Vi håber I vil gå ind og opdatere jeres klubmodul, så vi kan kontakte jer igen en anden gang (og fremfor alt undgå at kontakte jer, hvis I IKKE kan hjælpe.)

Rygtet forlyder, at Tour de Vestfyn har 25 års jubilæum til næste år - vi tror det nok ... dem af os, der nu kan huske så langt tilbage. I så fald er et et diplom fra det allerførste år, I ser her til højre. Den tid den glæde.

Lige nu nøjes vi med at sige: på gensyn til Tour de Vestfyn 9. august 2014.

TDV udvalget

 

 

 

Efterlad en kommentar

Du kommentere som gæst. Valgfri login forneden.