Store Cykeldag

Skrevet af Helle Stougård Søndag, 09 juni 2013. TAGS: Gruppe F | Helle Stougård | Klubben | Store Cykeldag

Store Cykeldag den 9. juni blev en stor succes for gruppe F.

Cykelvejret var flot. Solen brød endda frem.

Ca. 45 deltagere mødte op og ville gerne med ud på den 25 kilometer lange cykeltur. Klubkammeraterne bakkede flot op om arrangementet og selv pressen mødte talstærkt op.

storecykeldag jetteogivan storecykeldag jetteogpressen
Jette og Ivan interviewes af Fyens Stiftstidende før start.  Jette, omgivet af deltagere og Lokal TV.

 Inden de 45 deltagere tog ud på tur, opdelt i grupper, blev der trukket lod om de 5 præmier, som Middelfart Kommune havde udloddet.

Herefter kunne turen starte. Ivan, Jette og jeg var iført turlederveste og placerede os hhv. forrest, midterst og bagerst i det store felt. Vi havde gode hjælpere i gruppe F's øvrige medlemmer, som efterhånden har god erfaring i, hvordan man sikkert leder en stor flok cyklister ud i trafikken.

storecykeldag casperførstart storecykeldag motorcykelkamera
Cyklerne pumpes før start.  En stor gruppe deltagere, fulgt af motorcykel og kamera.

En motorcyklist fra Lokal TV med kameramand bagpå, fulgte efter os ud af Østre Hougvej. Man følte sig jo næsten helt prof ;-)

En af mange deltagere var 7 årige Casper Fly, som mødte op på sin lille Giant og havde taget sin far og storesøster med. Han lagde sig fra starten godt op i front og trak feltet hele turen rundt og selvom nogle af de voksne tilbød at tage over, svarede Casper "Nej tak. Jeg vil helst ligge forrest!".

storecykeldag casper24timerspil storecykeldag casperspurter
På tur med farmand på 24-timers ruten. Sejt! Casper ta'r far i spurten.

Han syntes det var ret sejt at cykle på dele af den rute, hvor far Claus kørte 24 timers løb sidste weekend.

Casper tog sin far i slutspurten op til vandtårnet og havde dermed slået sin egen distance-rekord: 27 kilometer var tilbagelagt på den lille Giant! HAM skal der nok, blive en god Baghjuler ud af.

Rigtig godt kørt - både af Casper og alle os andre. Så vidt vi hørte, havde alle en god og hyggelig søndag formiddag.

Store Cykeldag var en fantastisk lejlighed for gruppe F til at få vist, at sådan her kan man også cykle i Baghjulet. Det fik gruppe F i hvert fald demonstreret på flotteste vis.

Se flere billeder fra Store Cykeldag i fotoarkivet.

Efterlad en kommentar

Du kommentere som gæst. Valgfri login forneden.